TV der bevæger dig

Fodboldkamp endte i ballade

Politifolk tilkaldt til ballade ved Vejle Stadion.

Fredag måtte tilkaldte politibetjente genskabe den gode stemning på Vejle Stadion. Foto: Claus Fisker Scanpix

Der var så meget dårlig stemning og ballade i luften mellem grupper af fodboldfans, at kontrollørerne på Vejle Stadion ringede efter politiet, da VB fredag spillede mod  Thisted i fodboldens første division.

En større gruppe betjente blev sendt til stadion i Nørreskoven, og det lykkedes dem med deres tilstedeværelse at løsne stemningen.

En person blev anholdt og taget med til stationen. Han bliver sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, oplyser vagtchef Lars Grønlund hos Sydøstjyllands Politi.

Kampen endte 0-0.

Mere sport