To lejesoldater på museum

En af fortidens voldelige episoder er kommet frem i lyset. Arkæologer fandt to skeletter i et nyt industri-område ved Fredericia, før det blev byggemodnet.

Der er tale om to tyskere, formentlig lejesoldater, som sandsynligvis blev myrdet for 400 år siden. Nu kommer de på museum.De to skeletter kommer til at indgå i samlingen på et nyt kulturmuseum, der åbner i Vejle i 9. marts.

Tilfældigt efterladt

De to ofre blev fundet i en tidligere brandtomt fra en gård, som tyske lejesoldater nedbrændte i 1629.

De to mænd blev henholdvis 20-25 år og 30-35 år, og arkæologerne er overbevist, at de var lejesoldater hyret af den tyske kejser. Hvis de havde været danskere, var de sandsynligvis blevet begravet på en kirkegård.

De to er tilsyneladende blot blevet efterladt tilfældigt, og det giver arkæologerne grund til at tro, at de to tyskere er kommet af dage ved en voldelig begivenhed.