Nu skal der være vild natur i Vejle Ådal - og du kan være med
Den Danske Naturfond har købt Engelsholm Sønderskov ved Vejle Ådal. Formålet er, at man i samarbejde med Vejle Kommune vil skabe mere vild natur i området. Borgerne kan også være med.
Vi skal have mere af det. Den vilde natur og den biodiversitet der er hele grundlaget for vores, dyrenes og naturens eksistens. Er man meget optaget af den vilde natur og biodiversiteten, og i øvrigt er glad for gåture i den vilde natur, så er der gode nyheder.
Den Danske Naturfond har nemlig opkøbt et stort areal ved Vejles ådal, det der også hedder Engelsholm Sønderskov. Og nu skal naturen sættes fri. Der skal laves vild natur i den bynære skov, lyder det.
Samarbejde med kommunen
Den vilde natur i Engelsholm Sønderskov skal etableres i et samarbejde med blandt andet Vejle Kommune. Det er nemlig ganske unikt og vigtigt, hvad der skal ske i ådalen, lyder det.
- Det er jo Naturfonden, der har besluttet sig for, at den her skov kan noget særligt, og det er vi jo i Vejle Kommune rigtig glade for. Det er første gang, at vi sådan for alvor indleder et decideret samarbejde med naturfonden, siger Søren Peschardt, formand i Klima-, Natur- og Miljøudvalget (Soc.dem.), Vejle Kommune.
Og det er nødvendigt med initiativer som disse i en tid med klima- og naturkrise, lyder det fra udvalgsformanden.
- Hvis vi skal overleve på den her jord, så skal vi sikre artsrigdommen. Det er jo vores insekter og vores mangfoldige natur, der hjælper vi mennesker med overhovedet at kunne overleve her på Jorden. Det vil vi jo naturligvis gerne understøtte, siger han.
FAKTA: Hvad skal der ske i Engelsholm Sønderskov?
Naturfonden har købt skoven for at bevare de gamle træer og lade skoven udvikle sig frit som en naturlig skov.
Ved at bevare den gamle løvskov får vi flere meget gamle træer. Døde træer og grene bliver liggende i skovbunden og rådner. Det er en del af en naturlig løvskov og giver mange tiltrængte levesteder til laver, svampe, insekter og fugle. Flere insekter giver mere føde til dyr som fugle, mus og grævling.
Gamle træer og løvskov, der gror naturligt uden indblanding fra mennesker, er en mangelvare i den danske natur. Kun omkring tre procent af landets skovareal er helt overladt til naturen, hvor de gamle træer ikke fældes, og skoven ikke dyrkes.
I langt de fleste skove bliver bøgetræer fældet for at udnytte træet til eks. møbler, gulve og brænde, men i Engelsholm Sønderskov får de nu lov at vokse, så længe de kan.
Et bøgetræ kan naturligt blive over 350 år gammelt, og jo ældre det bliver, jo flere dyr som fugle, flagermus og insekter kan leve der.
Skoven indeholder også en del plantninger af grantræer og andre nåletræarter. Nogle af disse områder rummer også store naturværdier og vil blive bevaret. Andre vil på sigt få lov til at udvikle sig til naturlig, vild løvskov.
KILDE: Naturfonden
Samarbejde med virksomheder
Naturfonden samarbejder også med virksomheder omkring finansieringen af projektet. En af bidragsyderne er Jydsk Planteservice, der er gået ind i projektet, fordi deres kunder kender værdien af, at der er natur - og vild natur derude.
- Vi mærker jo helt klart effekten af at være omringet af natur i vores arbejde, når vi tager planterne med indenfor til kunderne og kan se, hvor meget det betyder for dem, siger Daniel Holmberg, der er kommunikationsansvarlig i Jydsk Planteservice.
Ikke nok med at kunderne sætter pris på planter og natur, så er deres egne ansatte - ikke overraskende - også selv ret pjattede med både flora og fauna.
- Det er jo diversitet. Det er bare noget, vores medarbejdere brænder for, fordi de er uddannede gartnere. Det er også vigtigt for vores medarbejdere at være med til at gøre noget grønt og være med til sikre noget biodiversitet, siger Daniel Holmberg.
Samarbejde med private
Vi, der bruger - og vil bruge - skoven i det daglige, kan også være med til at bidrage økonomisk til projektet.
Det kan man ved at købe et såkaldt 'skovbevis' på naturfondens hjemmeside. Her kan man købe enten 10, 20, 30 eller 40 kvadratmeter skov og på den måde støtte projektet.
- Vi har kniven for struben. Hvis vi vil gøre noget for naturen, så må vi gøre noget drastisk
Margit Martensen, bidragsyder
Det har sønderjyden Margit Martensen gjort, og det er der flere grunde til.
- Det gør jeg, fordi vi mennesker fylder meget. Hvis vi skal have noget natur, må vi købe os til det. Vi laver huse, vi gør en masse ting. Vi spørger ikke dyrene, om det passer dem. Derfor vil jeg gerne være med til, at vi laver områder, hvor dyrene kan være i fred.
Margit Martensen, der kommer fra Ravsted mellem Tinglev og Løgumkloster, mener, at der skal gøres noget ekstraordinært for at redde naturen.
- Vi har kniven for struben. Hvis vi vil gøre noget for naturen, så må vi gøre noget drastisk, der hvor naturen udvikler sig, siger hun.
Så nu håber hun, at folk vil bidrage og ikke mindst komme ud og nyde den natur, vi alle er afhængige af.
- Jeg håber for det første, at man støtter den her skov går ud og ser den og finder ud af, at den skal man da støtte. Jeg tror, det bliver et super fint område, siger hun.
Budgettet for projektet er på otte millioner kroner. Man kan købe 'skovbeviser' på Naturfondens hjemmeside.
