Sommeren er over os, og det samme er badesæsonen.
Men selvom badevandet på de østvendte kyster måske både ser fint ud og føles rart, så lider det under store mængder af brunalger – såkaldt fedtemøg.
Udover at være klistrede og lidt ulækre at røre ved, så er fedtemøget på ingen måde farligt eller problematisk for mennesker.
Derimod kan det ifølge biolog ved Danmarks Sportsfiskerforbund Kaare Manniche Ebert være skadeligt for vandmiljøet med de store mængder fedtemøg.
- De opstår, når det regner meget, som det jo gjorde tidligere på året, for så bliver der skyllet en masse næringsstoffer fra blandt andet marker ud i havet. Når så solen kommer, begynder fedtemøget at vokse frem på andre alger som tang og ålegræs, siger Kaare Manniche Ebert.
Så sent som i dag onsdag, har Kaare Manniche Ebert været en tur i Vejle Fjord for at følge situationen omring fedtemøget, og her kunne han konstatere, at de små brunalger er på vej væk.
Men fordi vi om lidt ikke længere kan se fedtemøget mere, så betyder det bestemt ikke, at problemerne er drevet over – faktisk tværtimod.
- De er lige nu ved at forsvinde igen, fordi de ligger og rådner, og det er i virkeligheden det store problem, for det skaber iltsvind, når alger rådner. Det går udover bunddyrene, og når det påvirker dem, så påvirker det også de fisk, der spiser bunddyrene, og på den måde er det et problem for hele økosystemet, siger Kaare Manniche Ebert.
Han forklarer desuden, at når algerne nedbrydes, så bliver næringsstofferne igen frigivet til vandet, og så kan nye alger opstå og skabe yderligere iltsvind. Et scenarie han forventer vil udspille sig allerede om få uger.
Langsigtede løsninger er eneste mulighed
Udover at fedtemøg i høj grad er konstateret i Vejle Fjord, så har Danmarks Sportsfiskerforbund fået henvendelser fra østvendte kyster landet over.
- Jeg var selv i Vejle Fjord for nogle uger siden, hvor jeg så massive mængder fedtemøg, men vi har også fået henvendelser fra bekymrede borgere hele vejen ned langs den jyske østkyst. Jeg kan ikke forestille mig, at der er nogen, der er gået fri, siger Kaare Manniche Ebert.
På den korte bane er der ifølge Danmarks Sportsfiskerforbund ikke noget, man kan gøre for at komme problemet til livs.
Til gengæld nævner Kaare Manniche Ebert en langsigtet løsning, som vi som samfund er nødt til at kigge på, hvis vi vil redde de kystnære havområder.
- Vi skal begrænse tilførslen af kvælstof til havet. Det er den eneste måde at få stoppet den negative udvikling vi er inde i, siger Kaare Manniche Ebert.
Kvælstofudledning til havet kommer blandt andet for spildevandsudledning fra renseanlæg, ligesom næringsstoffer fra landbruget spiller en væsentlig rolle. Og særligt sidstnævnte er et oplagt sted at starte, hvis man spørger Danmarks Sportsfiskerforbund.
- Det skal ikke lyde som om, at landbruget gør det her med vilje, for det gør de ikke. De er lige så kede af at miste deres næringsstoffer som havet er for at modtage dem. Men fordi de er en del af problemet, så skal de også være en del af løsningen, siger Kaare Manniche Ebert.
