TV der bevæger dig

Stigning i private jobs i Vejle

For første gang i årevis stiger antallet af jobs inden for forretningsservice og handel i Vejle. Samtidig falder antallet af offentlige arbejdspladser.

Antallet af butikker stiger i Vejle midtby.

Vejle ser ud til at have vendt den negative udvikling i beskæftigelsen, når det gælder jobs i den private sektor.

Vejle Kommune har i 2012 fået 133 flere arbejdspladser inden for privat handel og service end i 2011. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik over beskæftigelsen.

Beskæftigelsen er især vokset inden for forretningsservice, handel og transport.

Det skyldes blandt andet Siemens, der har udvidet aktiviteterne.

Samlet set er beskæftigelsen i Vejle dog faldet med 140, og det skyldes især et stort fald i antallet af jobs i den offentlige sektor. Tilbagegangen er størst på undervisningsområdet.

Mest sete på tvsyd.dk