Biltyv angreb med peberspray

En 19-årig biltyv angreb bilens ejer med peberspray. Sigtes nu for vold og overtrædelse af våbenloven.

Det skete i Mølby ved Sommersted. Bilejeren var egentlig gået i seng sent i går aftes, men hørte nogle pusle omkring hans bil. Da han kom ud,  stod tre unge mænd og var ved at bryde ind i bilen. De to stak af, men bilejeren fik fat i den tredje. Den 19-årige unge mand vendte sig imidlertid om og sprøjtede peberspray i hovedet på manden.  

Biltyven stak af, men blev lidt senere pågrebet af politiets patrulje. Den 19-årige, der er kendt af politiet men indtil nu uden en voldsdom, står nu overfor netop en voldsdom. Foruden en dom for overtrædelse af våbenloven og forsøg på tyveri.