Jobcentret i Aabenraa har succes

Blandt landets 91 jobcentre ligger Aabenraa på en førsteplads. Her er man bedst til at finde arbejde til ledige - eller aktivere folk via et job med løntilskud eller praktik på en arbejdsplads. Det viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Jobcentrene er flittige, men har på grund af arbejdsløsheden også fået flere kunder i butikken. I næsten hver femte jobcenter er andelen af de ledige, der er i aktivering på en arbejdsplads, mere end fordoblet på et år.
Jobcentrene i Aabenraa, Guldborgsund, Vordingborg, Odsherred og Kerteminde har den højeste andel i det man kalder "virksomhedsrettet aktivering". I jobcenter Aabenraa er andelen i virksomhedsrettet aktivering på 28 pct. mod et gennemsnit på 15,3 pct. for hele landet.