Da der udledes meget CO2 fra drænede, kulstofrige lavbundsjorde - som typisk er engarealer og tidligere vådområder - tilbydes landmænd og lodsejere nu en økonomisk kompensation, hvis de opgiver dyrkningen af den type jord.
For mig afhænger det af, hvor stor kompensationen er.
- Besværligt at dyrke våde marker
En landmand, der har mulighed for at nyde godt af ordningen, er Svend V. Hansen fra Perbøl i Aabenraa Kommune. Han har omkring 10-15 hektar engarealer, som han udnytter til korn, græs og brak, og som han godt kunne være interesseret i at komme af med.
- Nogle år er de her arealer trælse at have. Sidste år havde vi et vådt efterår og en våd vinter. Da er det klart, at det er de arealer, der først bliver våde og er sværest at få tørre igen, mener Svend V. Hansen.
Det er meningen, at der skal bruges 255,5 mio. kroner af det samlede budget på i alt 600 mio. kroner på at omlægge dyrkede marker til natur, og regeringen er sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet klar med en plan for, hvordan pengene bedst bruges til at kompensere landmænd som Svend V. Hansen.
Det bliver en engangsudbetaling
Det er Miljøstyrelsen, der skal administrere ordningen, og pengene skal udbetales som engangskompensation til de landmænd, der går med i projekterne, og som stopper med at dyrke markerne på lavbundsjordene. Endnu er der ikke sat beløb på, hvor meget den enkelte landmand kan få i erstatning, og beløbets størrelse bliver afgørende for, om Svend V. Hansen vil være med.
- For mig afhænger det af, hvor stor kompensationen er. Men når vi får noget mere konkret, kunne det godt være, vi ville byde ind på det, siger han.
Lavbundsjorden ligger i forvejen langt væk fra vores hjem, så der er også nogle omkostninger forbundet med kørsel og så videre, så når vi ved mere, skal der regnes på det.
Løbende tilpasning af ordningen, lover politikerne
Fødevareminister Mogens Jensen (S) oplyser i en pressemeddelelse, at det er vigtigt for regeringen og aftaleparterne, at der findes en enkel, fleksibel og frivillig løsning, når der skal udtages lavbundsjord, og der er derfor tale om en flersporet indsats. Desuden vil der løbende blive set på muligheder for forenklinger i ordningerne, så de bliver attraktive for landmænd og lodsejere.
- Udtagning af lavbundsjorde har været efterlyst af erhvervet selv, og jeg forventer på den baggrund, at der vil blive stor søgning til ordningen, siger fødevareminister Mogens Jensen (S).
For Svend V. Hansen ser ordningen ud til at kunne blive attraktiv.
- Jeg er udmærket klar over, at vi ikke direkte får jorden erstattet med anden jord. Hvis kompensationen er fornuftig, er vi bestemt ikke afvisende. Lavbundsjorden ligger i forvejen langt væk fra vores hjem, så der er også nogle omkostninger forbundet med kørsel og så videre, så når vi ved mere, skal der regnes på det, siger han.
Et areal på størrelse med Samsø
Naturstyrelsen får en pose penge på 329 mio. kr., og de kan med det samme gå i gang med at lave projekter overalt i landet, hvor der er lavbundsjorder, der er egnet til det.
Det ventes samlet at blive udtaget 15.000 hektar lavbundsjord. Det svarer til størrelsen på Samsø og vil reducere udslippet af skadelige klimagasser med 0,27 millioner ton om året.
Der er desuden sat 17,3 mio. kr. af til opbygning af mere viden om effekten af tiltagene og evaluering, når lavbundsjorder tages ud af produktion og udlægges til natur.
