TV der bevæger dig

Kom og se den bedste malkeko og den bedste præmietyr

Det Sønderjyske Fællesdyrskue fejrer i år 60 års jubilæum med masser af stande og dyr. Dyrskuet bærer også præg af, at der venter to valg lige om hjørnet.

01:42

Lørdag er der igen masser af muligheder for at se på landbrugsmaskiner og husdyr i Aabenraa. Video: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Traditionen tro er der i år igen mulighed for at besøge årets dyrskue i Aabenraa.

Her kan gæsterne se på det sidste nye landbrugsgrej og være med, når de de allerbedste husdyr, indenfor de forskellige kategorier skal kåres.

Det Sønderjyske Fællesdyrskue blev afholdt første gang i 1937, og kan i år fejre 60 års jubilæum.

170 forskellige udstillere er tilmeldt, og arrangørerer forventer, at der bukker godt 20.000 besøgende op i løbet af fredag og lørdag.

Politikere er på pladsen

Dyrskuet er i år også præget af de to forestående valg til henholdsvis EU-parlamentet og Foketinget. Derfor vil der være flere forskellige debatter, som publikum kan deltage i.

Også TV SYD er lørdag med på dyrskuepladsen i Aabenraa.  Her laver vi optagelser til programmet EP-valget i virkeligheden, der kan ses på TV SYD lørdag kl. 19.30.

Det er Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet og Mette Bock fra Liberal Alliance, der møder nogle af vælgerne på pladsen.