TV der bevæger dig

Kommuner på jagt efter dag-til-dag jobs

Flere jobcentre i Syd- og Sønderjylland arbejder på at få dag-til-dag jobs til kontanthjælpsmodtagerne inden kontanthjælpsloftet rammer.

Flere jobcentre er på jagt efter dagjobs til kontanthjælpemodtagerne.

For at få kontanthjælpemodtagerne i arbejde er jobcentre i regionen på charmeoffensiv overfor virksomhederne. De skal nemlig lære at se ud over faste stillinger.

Det kan være at slå græs eller andet forefaldende arbejde.

Kontorchef Nikolaj Jensen i Jobcenter Aabenraa.

I to år har jobcentrene i flere kommuner indgået i et projekt, hvor kontanthjælpsmodtagere kunne få korte dagjobs i virksomheder, som havde små forskellige arbejdsopgaver. Den opgave vil de nu fortsætte med for at hjælpe kontanthjælpsmodtagerne i gang på arbejdsmarkedet, når det nye kontanthjælpsloft træder i kraft den 1. oktober.

Både i Tønder og Aabenraa er jobcentrene på jagt for at få virksomhederne med på idéen.

- Vi laver en del besøg hos virksomhederne og prøver at finde opgave, som kunne blive til et dag-til-dag job. Det kan være at slå græs eller andet forefaldende arbejde, siger kontorchef Nikolaj Jensen i Jobcenter Aabenraa til TV SYD.

I Tønder kommune er de også på udkig efter dagjobs. Her har de samlet kontanthjælpsmodtagerne i en jobbank.

- Vi har lavet et mini-CV til borgerne, så både de og virksomhederne bliver klar over hvilke kompetencer borgerne har. Indtil nu har vi nået vores mål på 50 virksomheder der har meldt ind med forskellige dagjobs til borgerne, siger virksomhedskonsulent Heidi Lillebæk Schmidt fra Jobcenter Tønder til TV SYD.

Mest sete på tvsyd.dk