Tusindvis af arbejdspladser forsvinder

Hvis EUs planer om at liberalisere transportmarkedet gennemføres, vil konsekvensen i værste fald være at samlige danske arbejdspladser i sektoren er væk om 15-20 år. Det vurderer DTL og 3F.

Den uhyggelige udvikling kan læses i en rapport udarbejdet af Dansk Transport og Logistik i samarbejde med fagforbundet 3F.

Arbejdspladserne vil i stedet blive overtaget af billige østeuropæiske chauffører.

Udviklingen er allerede i fuld gang. På blot to år (2008 - 2010) er der forsvundet 8.000 arbejdspladser i transportsektoren. Der er forsvundet 5.700 danske lastbiler fra 2008 til 2011.

3.432 danske lastbiler kører lige nu på udenlandske nummerplader.

I forbindelse med en transportmesse i Padborg lørdag gjorde bl.a. Ole Bang Jensen, der er formand for de sønderjtyske vognmænd, transportyminister Henrik Dam Kristensen opmærksom på de dystre udsigter for branchen og konsekvenserne i form af milliardtab for det danske samfund.

Rapporten kan læses på DTLs hjemmeside (www.dtl.eu/) - tryk på Cabotagerapport.

Liberaliseringen i EU skal ske fra 2014 men er mødt med voldsomme protester fra vognmænd og fagforeninger

Link til rapport - Tryk på linket Cabotagerapport