TV der bevæger dig

Carl og 1000 andre protesterer mod byggeri

Her får Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen overrakt de 1000 underskrifter. Foto: Ina Clausen, TV SYD

I to områder i Sønderborg Kommune er borgerene gået sammen om at protestere mod to nye byggerier.

Over 1000 underskrifter har Carl Sandhøj og hans naboer samlet ind. De er nemlig utilfredse med Sønderborg Kommunes planer om at opføre flere punkthuse, der kan være op til 22,5 meter høje.

- Vi er faktisk ikke kede af at få naboer. Det vil vi gerne, rigtig gerne endda. Men at de skal bo i seks etagers højde, lige i min baghave. Det er voldsomt. Og det er ikke kun mig, det går ud over. Det er ikke kun mig, der får ødelagt min udsigt, siger Carl Sandhøj, nabo til de kommende huse.

Planen er, at Sønderborg Kommune vil give nogle investorer lov til at bygge fem høje punkthuse ved Bülowsvej. Carl Sandhøj og hans naboer har forsøgt at protestere overfor kommunen, men de synes ikke, at kommunen har været specielt lydhør.

- Vi har sådan set involveret kommunen. Vi kan ikke sige, at kommunen har involveret os, siger han. Derfor har de indsamlet over 1000 underskrifter, som de har afleveret til borgmesteren.

 Vi er faktisk ikke kede af at få naboer. Det vil vi gerne, rigtig gerne endda. Men at de skal bo i seks etagers højde, lige i min baghave. Det er voldsomt

Carl Sandhøj, nabo til de kommende huse

- Det har vi så ændret ved, ved at samle underskrifter og være proaktive. Og det har så givet genlyd, fortæller Carl Sandhøj.

Også et andet sted i byen er nogle beboere utilfredse med et kommende byggeri. Ved den gamle Teknikum-bygning har kommunen lignende planer om nye punkthuse, som er mellem 19 og 22 m høje. 

Læs også Sønderborg fastholder kædeansvar ved store kommunale byggerier

- Vi står skuffede og frustrerede, fordi vi på intet område eller niveau har kunnet starte en dialog op med politikerne eller kommunen, siger Henriette Sonne Laue, beboer i området.

Borgmesteren i Sønderborg Kommune, Erik Lauritzen var dog ikke helt enig i kritikken, da han i dag modtog de 1000 underskrifter. 

- Det forstår jeg ikke helt. Processen kører som den slags processer gør, og dialogen kommer jo nu, fordi vi sender det i hørring og man har mulighed for at reagere. Og så kommer dialogen. Det er sjældent man går ud og spørger 1000 borgere om, hvad de synes om et byggeri på forhånd. Så jeg synes, vi har gjort som man plejer, siger Erik Lauritzen (S), Borgmester i Sønderborg Kommune. 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu