TV der bevæger dig

Den Store Strikkedyst forandrede hans liv

Koushi Radhakrishnan blev vært på den Den Store Strikkedyst. Det forandrede hans liv. Foto: Wasabi Film

Kouchi blev vært på Den Store Strikkedyst. Pludselig var han kendt og sagde sit job op. Nu er han rengøringsassistent. Og taknemmelig.

Da Kouchi Radhakrishnan i 2014 meldte sig som deltager i den første udgave af TV SYDs Den Store Strikkedyst, havde han kun strikket i tre år og hans mål var klart: Han ville nyde en gratis overnatning på Gram Slot.

Han fik meget mere. 

Hans liv tog et borgmestersving af de store: Han blev spottet som den nye karismatiske vært på programmet, han blev kendt, genkendt og talt til af fremmede mennesker, han sagde sit faste lærerjob op, blev turnerende foredragsholder og stiftede sig eget firma i garnets univers. 

 

Kouchi: - Den Store Strikkedyst forandrede mit liv. Det var fantastisk. Foto: Wasabi Film

- Det har været en fantastiske rejse. Fra den ene dag til den anden gik jeg fra bare at være mig selv til at være ham, der blev oplevet af andre, og der stod jeg med et valg: At insistere på min ret til privathed, selv om jeg nu var kendt, eller at åbne op over for dem, jeg ikke kendte, men som mente, at de kendte mig. Lille bitte mig. Jeg valgte det sidste. Jeg tog kampen op med garnet. 

Gør det, du har lyst til. hop ud i det. Hvis ikke du kan bunde, kan du gå tilbage. Værre er det ikke

Kouchi Radhakrishnan, vært på Den Store Strikkedyst

- Det har forandret mit liv. Jeg er taknemmelig , fortæller Koushi og så begynder han at nævne alle dem, han gerne vil takke, nu hvor TV SYD efter tre sæsoner lukker en af sine største successer og sender Den Stores Strikkedyst til de evige garnmarker.

- Tak til alle parterne i produktionen. Dommerne, deltagerne, publikum, seerne, tv-folkene, siger Kouchi Radhakrishnan, som fik en erfaring mere med fra sit liv med Den Store Strikkedyst:

- Gør det, du har lyst til. hop ud i det. Hvis ikke du kan bunde, kan du gå tilbage. Værre er det ikke.

Læs også TV SYD skabte en kæmpe succes: Nu vikler vi os ud af garnet

Kouchi Radhakrishnan:

  • Uddannet skolelærer
  • Opsagde sit faste job
  • Stiftede eget firma med foredrag, workshops, bøger om strik mm
  • Har udgivet to bøger om strik og en tredje er på vej på forlaget Turbine
  • Nu: Rengøringsassistent
  • Januar 2017: Speciallærer i Give 

Se mere til Kouchi her www.swagknit.dk 

Læs også Vært i Den Store Strikkedyst: Det er rart at være damernes ven

 

 

 

Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App