TV der bevæger dig

Esbjerghold spiller Final Four i Holstebro og Silkeborg

Estavana Polman og de øvrige Team Esbjerg-spillere skal tilbringe to dage mellem jul og nytår i Silkeborg. Foto: Jonathan Nackstrand, Scanpix

Ribe-Esbjerg skal spille finalestævnet, Final Four, i pokalturneringen i Holstebro, mens kvinderne fra Team Esbjerg skal spille deres Final Four-kampe i Silkeborg.

Det er nemlig Holstebro og Silkeborg, der bliver værter for Final Four-stævnerne i mændenes og kvindernes pokalturnering i håndbold. 

Læs også Stærk målvogter sender Team Esbjerg i Final Four

Det skriver Dansk Håndbold Forbund (DHF) på sin hjemmeside.

Final Four-arrangementerne består af semifinaler, bronzekamp og finale.

Ribe-Esbjerg skal til Holstebro i weekenden 3. og 4. februar, hvor Gråkjær Arena lørdag er vært for de to semifinaler - og lodtrækningen parrede Ribe-Esbjerg med hjemmeholdet, TTH Holstebro, mens GOG og Aalborg Håndbold mødes i den anden semifinale.

Vinderne mødes i søndagens finale. Forinden har taberne spillet om bronze.

Hos kvinderne ligger finaleweekenden traditionen tro mellem jul og nytår, hvor spillerne fra Team Esbjerg, FCM Håndbold, Aarhus United og København Håndbold spiller i Jysk Arena i Silkeborg.

Det er femte år i træk, Silkeborg lægger gulv til kvindernes finale.

Team Esbjerg møder FCK Håndbold i den ene semifinale fredag en 29. december, mens den anden står mellem København og Aarhus. 

Der er finale og bronzekamp lørdag 30. december. 

Læs også Stærk målvogter sender Team Esbjerg i Final Four

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden