TV der bevæger dig

Falske Trustpilot-anmeldelser generer virksomheder

- Der er altid en risiko for, at der er noget, som ikke er sandt, siger Elias Grøftholdt Tychsens, administrerende direktør, Restaurant Flammen.

Privatpersoners billeder bliver brugt falske anmeldelser på hjemmesiden Trustpilot. Og det kan være et problem for virksomhederne, der får de falske anmeldelser.

Det er ikke alting på internettet, man kan stole på. Sådan er det heller ikke med anmeldelser på hjemmesiden Trustpilot.

Trustpilot er en hjemmeside, hvor forbrugere kan anmelde butikker og virksomheder. I går fortalte vi, at mange privatpersoner får sine billeder misbrugt til falske anmeldelser på hjemmesiden.

Læs også Stigs foto misbrugt på Trustpilot: Det er surrealistisk

Men falske anmeldelser kan også have konsekvenser for virksomhederne. Hos Restaurant Flammen har de i skrivende stund 304 anmeldelser på Trustpilot.

- Der er altid en risiko for, at der er noget, som ikke er sandt, siger Elias Grøftholdt Tychsens, administrerende direktør, Restaurant Flammen.

Hos Restaurant Flammen tager de alle anmeldelser seriøst.

- Vi bruger det meget konstruktivt og ser, hvis der er nogle ting, hvor vi ikke får opfyldt gæstens behov, så har vi mulighed for at forbedre os til næste gang, så det bliver elimineret, siger Elias Grøftholdt Tychsens.

Alligevel er der nogle anmeldelser, der stikker ud.

- Der er selvfølgelig nogle anmeldelser, hvor man synes at der er mere konstruktivitet bag end andre, hvor man kan have nogle antagelser om at det er mere til gene end det er konstruktivt.

- Falske anmeldelser kan betyde rigtig meget. En god kan være med til lokke nye kunder, mens en falsk kan skræmme kunder. Derfor kan man gå glip af en forretning på et helt vildledende grundlag, siger Lone Rasmussen, markedschef i Dansk Erhverv. 

Dansk Erhverv og E-mærket lancerer nu en ny kundescore, hvor kunder kan give karakter til virksomheder.

- Man spørger kunderne, men kun kunderne. Så håbet er, at det er mere troværdigt, fordi man har en nogenlunde sikkerhed for, at folk er dem, de siger, de er, siger Lone Rasmussen.


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App