TV der bevæger dig

Geil stopper i VUC til april

Haderslevs borgmester kan ikke leve med rygter om den måde, han forlader VUCs bestyrelse på. Foto: TV SYD

Borgmester H. P. Geil forlader formandsposten i VUC til april. Han går ud med beskeden nu for at standse rygter om hans afgang.

Borgmester i Haderslev H. P. Geil (V) forlader posten som formand for VUC til april. Det oplyser Jyske Vestkysten i dag.

Rygterne har givet usikkerhed i bestyrelsen og blandt medarbejderne, og det kan jeg ikke leve med.

H. P. Geil, borgmester, Venstre, Haderslev

Meddelelsen kommer efter, at VUC i flere måneder har været  i mediernes søgelys for uddannelsesstedets pengeforbrug. Men borgmesterens fratræden har ikke noget med det at gøre, fortæller han.

- Jeg har fået andre opgaver, og det er på tide, at der kommer nye friske kræfter til, siger H. P. Geil (V) til TV SYD.

H. P. Geil har været formand for VUC i 10 år, og det er helt planlagt, at han holder til april. Grunden til, at han fortæller det nu, er, at der har været rygter om, at han har forladt bestyrelsen for VUC i nattens mulm og mørke.

- Rygterne har givet usikkerhed i bestyrelsen og blandt medarbejderne, og det kan jeg ikke leve med, siger borgmesteren.  

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu