Nu er arbejdet med etablering af nyt vejanlæg gået i gang

Så er det første spadestik taget til etablering af en firsporet ringvej omkring Ribe samt en ny klapbro over Ribe Å.

Mandag blev det første spadestik taget til første fase af etablering af en firsporet ringvej på rute 11 omkring Ribe samt en helt ny klapbro over Ribe Å.

Kort over anlægsarbejdet af både midlertidig og blivende vej og bro ved Ribe.
Kort over anlægsarbejdet af både midlertidig og blivende vej og bro ved Ribe.
Foto: Vejdirektoratet

Før arbejdet med vejen og broen kan gå i gang, skal der først etableres en dæmning og midlertidig bro over åen, som trafikken fortsat kan køre på, mens arbejdet med den blivende vej er i gang.

Dæmningen forventes færdig inden jul, og efterfølgende skal den have tid til at sætte sig et halvt år, før man kan man begynde at lave den midlertidige vej i sommeren 2019.

Den nye vej og klapbroen forventes færdig i 2020.

Mens dæmningen bliver bygget, kan trafikanter i perioder forvente forsinkelser på vejen, oplyser Vejdirektoratet.