TV der bevæger dig

Organisationer går sammen om at stoppe grænsehandel

Synet her - af danskere, der køber sodavand og øl syd for grænsen i kassevis, vil de fem organisationer i den nye grænsehandelsalliance gerne slippe for.

Synet her - af danskere, der køber sodavand og øl syd for grænsen i kassevis, vil de fem organisationer i den nye grænsehandelsalliance gerne slippe for.

1 af 2

Fem organisationer går sammen om at stifte en ny alliance, der har et eneste formål. At stoppe grænsehandel.

De har ikke meget til fælles, de fem organisationer, der nu går i alliance med hinanden. Ikke udover, at de alle er godt trætte af grænsehandel.

- Grænsehandelen er et stort problem hos de små butikker i vores landdistrikter, hvor man i forvejen kæmper for at holde hjulene i gang og bevare liv og udvikling i lokalsamfundet. Jo nærmere man kommer grænseområdet, jo større er presset på de små butikker i landdistrikterne, siger Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd i en pressemeddelelse til TV SYD.

- Grænsehandelen er et stort problem hos de små butikker i vores landdistrikter, hvor man i forvejen kæmper for at holde hjulene i gang og bevare liv og udvikling i lokalsamfundet.

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd

De fem organisationer, der nu går sammen i en grænsehandelsalliance er Landdistrikternes Fællesråd, Nærbutikkernes Landsforening, Dansk Erhverv, De Samvirkende Købmænd og Vin- og Spiritusorganisationen i Danmark. I første omgang udgiver alliancen en folder, hvor de argumenterer for, at man bør sætte afgifterne ned på slik, sodavand og alkohol, for at dæmme op for grænsehandlen.

- Med publikationen ønsker vi at minde politikerne om de mange negative konsekvenser, grænsehandlen har. Det kan være let at glemme, når man har sin hverdag i København, men for dagligvarebutikker og kioskerne langt op i Jylland og i store dele af Sjælland mærker man grænsehandlens skadevirkninger, siger John Wagner, der er administrerende direktør for De Samvirkende Købmænd.

Se mere i tirsdagens nyhedsudsendelse kl. 19.30 på TV SYD.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden