TV der bevæger dig

Politiet har mistanke om svindel: Savner du dette kostbare keramik?

Politiet forsøger - med borgernes hjælp - at få svar på, om bl.a. disse to hvide papegøjer af porcelæn, med bruneret metal, med to lyseholdere og blomster er købt og solgt på legal vis. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp i forbindelse med efterforskningen af omfattende tyveri af kostbar keramik.

Læs også Museumstyv stjal i et halvt år, før det blev opdaget

Politiet har beslaglagt flere eksemplarer af såkaldt unika-keramik, som en formodet gerningsmand enten har solgt til auktionshuse eller tilbudt til antikvitetsforhandlere. Politiet forsøger nu - med borgernes hjælp - at få svar på, om genstandene kan være købt og solgt på legal vis. 

Desuden efterlyser politiet med fotos to vaser, en Kähler-vase fra slutningen af 1800-tallet, og en vase, designet af Thorvald Bindesbøll og fremstillet af G. Eifrig, der er stjålet fra Ehlerssamlingen i Haderslev i perioden medio juni til medio oktober 2017. 

I alt 10 unikke kunstværker er nemlig forsvundet fra det lille museum, Ehlers Samlingen, i Haderslev. Tyven har stjålet vaser og lerfade. Politiet har fundet ni ud af de ti stjålne ting igen. Det skete, da det blev forsøgt at sælge tingene videre på auktion.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden