Sådan kan man komme farlige motionscykelløb til livs

Flere cyklister blæser på færdselsloven, når de deltager i motionscykelløb. Idrætskonsulent ser problemet og kommer med en mulig løsning.

Ved Danmarks Højeste Motionsløb døde en 58-motionscykelrytter fra Horsens, læs her. Søndag blev to deltagere voldsomt kvæstede ved Grejsdalløbet i Vejle.

I alt deltog 5.000 cyklister i de to løb. Ved de sidstnævnte løb måtte politiet endda sende en motorcykelpatrulje af sted for at minde deltagerne om, at de skulle overholde færdselsreglerne. Mindst 50 deltagere er blevet diskvalificeret af arrangørerne, primært fordi de kørte overfor rødt. Sidste år blev blot syv personer diskvalificeret.

Peter Meinert, idrætskonsulent hos DGI Sydøstjylland og tidligere professionel cykelrytter, fortæller om, hvorfor det kan være, at man ser denne udvikling i motionscykelløb med overtrædelse af færdselsreglerne.

- Spændet indenfor motionscyklister er kæmpestort. Så der er nogen, der egentlig kører motionscykelløb på eliteniveau, som i stedet burde melde sig ind i en klub under DCU og køre cykelløb på afspærrede ruter, men de ligger og kører de her motionsløb som ren konkurrence, siger han.

Konkurrenceelement tager over

som i stedet burde melde sig ind i en klub under DCU og kører cykelløb på afspærrede ruter,  at mange cykler for motionens skyld, men nogle gange kan konkurrenceelementet skygge for motionsdelen.

- Nogle motionsløb har jo selv animeret det ved at lave en skammel, hvor man kårer nummer 1, 2 og 3, det gør man overhovedet ikke i Grejsdalløbet, så de gør meget den anden vej. Men det har også gjort at nogle, i stedet for at køre licencykelløb hvor trafikken er stoppet, kører konkurrence til motionsløbene, siger han.

Udlandet har måske en løsning

Peter Meinert kan se, at flere motionister til tider efteraber de professionelle cykelryttere, når det kommer til træning og kørsel, og bruger motionsløb som konkurrence, hvor så nogle tilsidesætter færdselsregler.

Han tror dog, at man kan finde en løsning, hvis man kigger på, hvad de gør i udlandet.

- I udlandet har man gjort det i de mange store motionsløb, at man har fjernet tidtagningen, så man kun selv får et link, hvor man kan se sin egen tid, men man kan ikke se sin egen placering i forhold til de andre. Det var måske en mulighed at gøre det i de løb herhjemme, hvor man ikke ønsker et så voldsomt konkurrenceelement, siger Peter Meinert.

50 deltagere i Grejsdalsløbet havde svært ved at overholde færdselsloven. De blev  diskvalificeret fra løbet, fordi de kørte over for rødt.