Siden 4. januar 2016 har Danmark haft midlertidig grænsekontrol langs den dansk-tyske grænse. Kontrollen er begrundet med flygtningestrømme i 2015 og det nuværende terrortrusselsniveau. Grænsekontrollen er blevet forlænget flere gange og varer indtil videre til 12. november 2019.
Hvorfor er grænsekontrollen vigtig for dig?
Grænsekontrollen betyder i praksis, at alle kan blive pålagt at fremvise pas, når man skal ind i Danmark. Siden grænsekontrollen blev indført, er over 19 millioner personer, ifølge Rigspolitiet, blevet kontrolleret ved den danske grænse, hvoraf 7.599 personer er blevet afvist.
Kontrollen har blandt andet haft betydning for politiets ressourcer. Siden grænsekontrollen blev etableret, er mængden af overarbejde pr. betjent hos Syd- og Sønderjyllands Politi fordoblet.
Fra sommeren 2016 blev hjemmeværnet indsat til at aflaste politiet. I dag er omkring 90 hjemmeværnssoldater ansat til at kontrollere grænsen.
Indtil nu har grænsekontrollen kostet 275 millioner kroner.
Den midlertidige grænsekontrol er et resultat af den store flygtningekrise i 2015, hvor over en million flygtninge kom til EU - dobbelt så mange som året før.
Enkelte andre lande i EU har også grænsekontrol (Tyskland, Sverige, Frankrig og Østrig).
EU-kommissionen er indtil nu åben for, at landene kan forlænge kontrollen, hvis den begrundes med en trussel om terror.
I april blev et forslag om begrænsning af den midlertidige grænsekontrol stemt igennem EU-parlamentet. Forslaget skal gennem andenbehandling, når det nye parlament tiltræder efter valget i juni.
Hvad mener politikerne:
Vi har samlet en oversigt over holdningen til grænsekontrollen blandt de politiske partier, der er opstillingsberettigede til europaparlamentsvalget
Venstre:
Venstre har, siden statsministeren meldte planerne for midlertidig grænsekontrol, ønsket den forlænget, så længe der ikke er kontrol over EU's ydre grænser.
I 2017 udtalte partiets EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, at han ikke var begejstret for kontrollen, men at det var et nødvendigt onde i forhold til flygtningestrømmen og terrortruslen.
Dansk Folkeparti:
Dansk Folkeparti har været for grænsekontrollen fra start og bakker op om dens forlængelse. Under finanslovsforhandlingerne sidste år meldte gruppeformand Peter Skaarup, at de også ville have øget grænsekontrol ud af landet. I finansloven for 2019 blev der afsat en reserve på 95 millioner kroner til udgifterne forbundet med indsatserne i grænseområderne.
I forbindelse med valgkampen op til Folketingsvalget 2019, kræver Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, en garanti for at grænsekontrollen som minimum opretholdes, som den er i dag, hvis han skal støtte op om en statsministerkandidat.
Det Konservative Folkeparti:
Partiet bakker, ifølge partiets hjemmeside, op om den midlertidige grænsekontrol, indtil der kommer styr på EU's ydre grænser.
Formand Søren Pape Poulsen har tidligere kritiseret Venstre, for at kontrollen er symptombehandling, og man skal gøre mere for at skabe sikkerhed i landene, som flygtningene flygter fra.
Det Radikale Venstre:
Partiet mener, at presset på den danske grænse for længst er aftaget, og at der ikke er nogen politifaglig begrundelse for at bevare kontrollen, som formand Morten Østergaard skriver på partiets hjemmeside.
Senest har Det Radikale Venstre sammen med SF stemt for at begrænse EU-landenes mulighed for midlertidig grænsekontrol i Europa-Parlamentet.
Liberal Alliance:
LA har siden indførslen bakket op om grænsekontrollen. Ved finanslovsforhandlingerne de seneste år har Liberal Alliance brugt den midlertidige grænsekontrol til at forhandle med Dansk Folkeparti om skattelettelser. Ifølge Liberal Alliances hjemmeside arbejder partiet for ”et EU med fri bevægelighed”, og at de ydre grænser skal forstærkes, for at de indre grænser kan åbnes.
Socialistisk Folkeparti:
SF er ikke tilhængere af grænsekontrollen og har i stedet været fortaler for bedre ulandsbistand, ligesom man har efterlyst en solidarisk aftale i EU om fordelingen af flygtninge. Senest har SF sammen med Det Radikale Venstre stemt for at begrænse EU-landenes mulighed for midlertidig grænsekontrol i Europa-Parlamentet.
Socialdemokratiet:
Socialdemokraterne har siden 2016 bakket op om grænsekontrollen og stemte i april imod forslaget om begrænsning af medlemslandenes midlertidige kontrol i EU-parlamentet. De bakker, ifølge deres hjemmeside, fortsat op om kontrollen med fokus på at omfordele politiets ressourcer ved at indsætte mere personale fra hjemmeværnet og politikadetter ved grænsen.
Enhedslisten:
Enhedslisten er ifølge skatte- og finansordfører Rune Lund ikke imod grænsekontrol, men mener ikke, at kontrollen skal bruges til at skræmme asylansøgere fra at komme til landet. Partiets ordfører kalder den nuværende kontrol for symbolpolitik, som spilder politiets ressourcer.
Folkebevægelsen mod EU:
Listen stemte sammen med Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti imod forslaget om at begrænse mulighederne for midlertidig grænsekontrol.
Alternativet:
Partiets EU-ordfører Rasmus Nordquist mener ikke, begrundelsen for at bevare kontrollen eksisterer længere. Samtidig tror han ikke, at kontrollen er virksom i forhold til terrortruslen og efterlyser i stedet et tættere europæisk politi-samarbejde.
