TV der bevæger dig

Video: Se fyrværker gøre klar til stort nytårsbrag

Fyrværker Henning Pedersen klargør fyrværkerishow ved Munkebjerg Hotel. Foto: Anni Kirkeby Lauridsen, TV SYD

Lunten er tændt og fyrværkerishowet ved Munkebjerg Hotel i Vejle går igang. Foto: Anni Kirkeby Lauridsen, TV SYD

1 af 2

Østjysk hotel fejrede nytåret med stort festfyrværkeri. Se klargøringen og resultatet af fyrværkerens arbejde.

Fyrværker Henning Pedersen fra Vejle stod endnu engang bag Munkebjerg Hotels store nytårsfyrværkeri. Selvom han har været fyrværker i over tyve år, så kræver det klargøring – og forbehold for vejret. TV SYD fulgte fyrværkeren nytårsnat.

- Vi har haft nogle byger. Derfor kan lunterne blive fugtige, så derfor skal de hurtigt pakkes ind, fortæller fyrværker Henning Pedersen til TV SYD.

Showet varede seks-syv minutter. Som andre fyrværkerishows har det en flot finale, og så er der indlagt flere såkaldte chokeffekter.

- Publikum kan blandt andet opleve en ildmur, der går op som et stort v på 40 meter i højden og 30-40 meter i bredden. Der står folk med åben mund og polypper, forklarer Flemming Pedersen.

Gæsterne på Munkebjerg Hotel var også begejstrede.

- Det var fantastisk. En virkelig flot måde at starte et nyt år på, og meget større end hvis man holdt nytår hjemme, fortæller Jesper Knützen til TV SYD.

01:32 Luk video

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden