80 køer reddet ud af flammerne

Gård i Hejnsvig blev fredag aften hærget af voldsom brand. Hverken dyr eller mennesker kom dog til skade.

Da politi og brandvæsen ankom til den brændende gård, løb 80 køer ifølge Sydøstjyllands Politi forvildet rundt på flugt fra de brændende bygninger.

Flere bygninger blev helt eller delvist ødelagt af branden

Gården ejes af Arlas bestyrelsesformand Ove Møberg, der ikke selv bor på gården.

Årsagen til branden bliver nu efterforsket, og findes formentlig i næste uge.