Fagforeningen har mere eller mindre opgivet i Billund. Man regner nemlig med, at Ryanairs 50-60 ansatte i Billund søger væk, når de nye regler om dobbeltbeskatning træder i kraft 1. januar 2015.
- Kabinepersonalet er ansat af et vikarbureau i Irland, hvor de betaler skat. Men fra 1. januar skal de også beskattes i Danmark. Og det får de ansatte til at søge væk, siger Anders Mark Jensen, næstformand i FPU, Flybranchens Personale Union, ifølge ritzau.
Nu vil Ryanair begynde i København. Og så er fagforeningerne klar.
FPU vil kontakt til Ryanair for at få at tegnet en overenskomst med de ansatte.
Flere andre fagforeninger holder øje med, hvad der sker i lufthavnen.
- Alle er velkomne i Københavns Lufthavn, også Ryanair. Jeg går selvfølgelig ud fra, at de har tænkt sig at tegne overenskomst, for det er sådan, man gør i Københavns Lufthavn. Her bruger vi ikke social dumping, siger René Knudsen, formand for HK Service Hovedstaden, til ritzau.