Lego Fonden skænker en milliard kroner til at hjælpe børn over hele verden

Lego Fonden skænker nu omkring en milliard danske kroner til bl.a. UNICEF, som verden over skal hjælpe børn og familie, der er ramt af corona-pandemiens følger.

Covid-19 belaster ikke kun skrøbelige sundhedssystemer, der mangler ressourcer. Også den måde, som børn får adgang til uddannelse på. Børnenes hjem, lokalmiljø og land, er under angreb. Det er en krise, der handler om børns rettigheder.

quote

Det er vores ansvar at investere i børnene og sikre, at de fortsat har adgang til uddannelse og til at udvikle de evner, der er afgørende for, at de kan klare sig i en verden, der er i konstant forandring,

Thomas Kirk Kristiansen, bestyrelsesformand, Lego Fonden

Omtrent halvdelen af Lego Fondens milliard-donation  til UNICEF går derfor til at støtte adgang til livsvigtige vacciner og medicinsk udstyr, som kommer forældre, lærere og omsorgspersoner i sårbare miljøer verden over til gode. 

Resten går til Lego Fondens mange andre samarbejdspartnere, som arbejder med børn og fremskynder den igangværende genoprettelse af følgerne af covid-19. 

- Covid-19-pandemien har vendt op og ned på – og i mange tilfælde været ødelæggende for – livet for millioner af børn i hele verden. Det er vores ansvar at investere i børnene og sikre, at de fortsat har adgang til uddannelse og til at udvikle de evner, der er afgørende, for at de kan klare sig i en verden, der er i konstant forandring, siger Thomas Kirk Kristiansen, bestyrelsesformand for Lego Fonden og fjerde generations Lego-ejer.

Lego Fonden

Lego Fondens mål er at inspirere og udvikle dem, der skal bygge fremtiden – en mission, som deles med Lego-koncernen. 

Lego Fonden ønsker at skabe en fremtid, hvor læring gennem leg hjælper børn til at være kreative, engagerede og at kunne lære hele livet igennem. 

Fondens arbejde handler om at sætte fokus på legens vigtighed for børns udvikling og gentænke rammerne for læring. 

I samarbejde med førende eksperter, indflydelsesrige aktører, undervisere og forældre vil Lego Fonden udstyre, inspirere og aktivere forkæmpere for leg. 

O