En tankbil med 20.000 liter olie er væltet på Rute 487 vest for Grindsted onsdag eftermiddag.
- Politiet er på stedet til at dirigere trafikken udenom, siger vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi til TV SYD.
Ifølge politiet tyder det ikke på, at lastbilen lækker olie, men miljøvagten er tilkaldt. For en sikkerhedsskyld har brandvæsnet sprøjtet skum rundt om lastbilen.
- De næste timer skal de 20.000 liter olie tømmes af lastbilen. Det er et omfattende arbejde på grund af miljøhensynet, siger vagtchefen.
Derfor bliver vejen spærret af indtil tidligst kl. 21:00. Omkørsel kan ske via Ølgodvej og Juellingsholmsvej.
Chaufføren er ifølge politiet ikke kommet alvorligt tilskade.
OPDATERING
Vejen er nu åbnet igen.