Trods Grindsted-forurening lod kommunen havevanding fortsætte

Billund Kommune har i ti år vidst, at forurening fra Grindstedværket kan bevæge sig ind under boligområde, men har tilladt private vandboringer indtil i år.

Hundredvis af borgere i et område af Grindsted kan i adskillige år have vandet deres græsplæner og køkkenhaver med vand, som potentielt er forurenet af Grindstedværket. Forureningen består af en lang række giftige stoffer såsom det kræftfremkaldende vinylklorid.

Det skriver Information.

Selv om rapporter i årtier har advaret om, at forureningen kunne løbe ind under private haver, skoler og sportsbaner i området Sydbyen i Grindsted, var det først i sommer, at Billund Kommune reagerede og indførte en anbefaling om at stoppe de over 100 private vandboringer til havevanding, som tal fra GEUS viser, at der findes i området. 

Med en privat boring er man sin egen vandleverandør frem for at få leveret fra eksempelvis et vandværk. Anbefalingen om boringsstoppet skete, efter at en undersøgelse fra 2020 viste fund af stoffer fra Grindsted-forureningen i målinger tæt på Sydbyen.

Kan have forurenet grøntsager

Professor i toksikologi ved Københavns Universitet Lisbeth E. Knudsen vurderer, at det i værste fald kan betyde, at mange borgere kan have vandet deres haver med forurenet vand.

quote

De bruger vel havevandet til at vande grøntsagerne, og det løber så ned i jorden og bliver optaget i grøntsagerne.

Lisbeth E. Knudsen, professor i toksologi, til Information

- Det afhænger selvfølgelig af, hvad de bruger vandet til. Men hvis de for eksempel dyrker grøntsager, er det ikke godt. De bruger vel havevandet til at vande grøntsagerne, og det løber så ned i jorden og bliver optaget i grøntsagerne, siger hun til Information.

Professor ville "aldrig" bruge vandet

I 2010 stod en af Danmarks førende eksperter i forurening, professor ved DTU, Poul Løgstrup Bjerg, sammen kollegaen Peter Kjeldsen bag en undersøgelse. Her var vurderingen, at forureningen fra Grindsteds gamle losseplads, hvor Grindstedværket har dumpet tusindvis af ton affald og slam, havde direkte kurs mod boligkvartererne i Sydbyen. 

I 2011 blev den vurdering bekræftet af en vandboring i Sydbyen, blot en kilometer fra lossepladsen, som gjorde fund af giftstoffer, der kan relateres til Grindstedværket.

Poul Løgstrup Bjergs rapport blev udarbejdet for Region Syddanmark, men var også tilgængelig for Billund Kommune. Professoren undrer sig over, at udmeldingen om boringsstop først kommer nu.

- Jeg kan se jo, at vores bud på forureningens bevægelse fra 2010 flugter godt med den anbefaling for boringsstop, som kommunen nu har indført, siger han til Information.

Selv understreger han, at han "aldrig" ville have brugt sin egen vandboring, hvis han boede i Grindsted.

Kommunen: Fund af stoffer ikke vigtigt

På spørgsmålet om, hvorfor Billund Kommune ikke reagerede på DTU-rapporten fra 2010, oplyser kommunen i et skriftligt svar til Information, at det er kommunens vurdering, at kommunen har forholdt sig til en såkaldt grundvandsmodel om forureningens bevægelse, som Region Syddanmark fik udarbejdet i 2016 af virksomheden Alectia. 

Her var konklusionen, at forureningen lige bevæger sig uden om Sydbyen. I en særskilt analyse til rapporten blev det dog anerkendt, at boringen i Sydbyen fra 2011, som viste spor af Grindstedforureningen, taler mod 2016-modellen.

Ifølge Billund Kommune tillagde man "på daværende tidspunkt" ikke "enkeltfundet" af stoffer fra Grindstedforureningen i boringen fra 2011 i Sydbyen "større vægt".

Regionen: Ingen fare

Hos Region Syddanmark mener man ikke, at forureningen fra lossepladsen er til fare for Grindsted-borgernes sundhed til trods for de mange private haveboringer i Sydbyen.

I et skriftligt svar til Information oplyser regionen, at den kraftigste del af forureningen findes i 20-30 meters dybde, mens den typiske private havevandsboring angiveligt stikker omkring otte meter ned i jorden.

»Det var og er vores vurdering, at fanen (forureningen, red.), uanset retning og udbredelse, ikke udgør nogen risiko for menneskers sundhed eller drikkevand,« udtaler Jørn K. Pedersen, som er civilingeniør i regionen.