Danske Sunny Beach-gæster landede i Billund til coronatests

De danske unge ankom med mundbind og stillede sig i række til for at blive testet, da de forlod flyet fra Bulgarien og kom ud i lufthavnen.

I morges landede et fly fra Bulgarien i Billund.

På flyet var flere unge, der havde tilbragt en uge med fest og ferie i ferieområdet Sunny Beach i Bulgarien.

Billeder fra TV 2 viser, at de unge stillede sig i kø for at blive testet. Det har flere politikere og virologer også opfordret de rejsende danskere fra Bulgarien til. Derfor glæder det også koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen, at de unge lader sig teste.

- Jeg er glad for at se, at de tager ansvaret og vælger at blive testet, og på den måde sørger selv for, at de ikke spreder noget videre. Det betyder jo, at vi bedre kan sikre, at der ikke kommer mere smitte ud i regionen, siger Kurt Espersen.

quote

Jeg er glad for at se, at de tager ansvaret og vælger at blive testet.

Kurt Espersen, koncerndirektør, Region Syddanmark

Der kom i første omgang fokus på de unge mennesker i Sunny Beach, da billeder viste de festende unge i Bulgarien give den gas på diskoteker og barer, mens nattelivet i Danmark er lukket ned. Det fik flere politikere til at kalde det egoistisk og tåbeligt.

TV2s reporter forsøgte at få en kommentar fra de unge i morges, men de ønskede ikke at snakke med journalister eller svare på spørgsmål. De fleste valgte at lade sig teste, da de ankom med mundbind. 

Flere unge fortalte i følge TV 2-reporteren, at de ville gå i isolation, indtil de havde fået var fra deres test.
Flere unge fortalte i følge TV 2-reporteren, at de ville gå i isolation, indtil de havde fået var fra deres test.
Foto: TV2

Ifølge TV2 fortæller nogle af de unge, at de vil gå i isolation, indtil har fået testsvar fra coronatest. Det er også det rigtige at gøre, mener Kurt Espersen. Han opfordrer til, at man stadig er opmærksom på symptomer.

- De skal selvfølgelige fortsat være opmærksom på symptomer og henvende sig til lægen, hvis noget ændrer sig. Hvis de blev smittet i går, så viser det sig jo ikke i dag, siger Kurt Espersen.

Opmærksom uanset destination

Rejsevejledningen fraråder ikke rejser til Bulgarien.

Landet har oplevet en stigning i smitte gennem de sidste par uger. Stigningerne i antallet af smittede fik i sidste uge den bulgarske regering til at forbyde indendørs diskoteker og natklubber at holde åbent, men tillod at strandbarer med udendørs servering kunne holde åbent med 50 procents kapacitet.

Kurt Espersen pointerer, at det i det her tilfælde handler om rejsende fra Bulgarien, men at opfordring til at være særlig opmærksom gælder lige meget, hvor man befinder sig.

- Vi gør en særlig indsats i Danmark for at undgå smitte, og hvis man ikke gør det, når man er i andre lande, så synes jeg, at man skal man lade sig teste, når man vender hjem. Uanset hvor man kommer fra, siger Kurt Espersen.

TV2s reporter fra Billund Lufthavn onsdag morgen