Vaccinerede kan få et printet vaccinepas med posten

Sundhedsministeriet skriver, at færdigvaccinerede fra 9. april kan modtage vaccinedokumentation med posten.

Fra den 9. april vil færdigvaccinerede borgere, der er fritaget for digital post, få deres vaccinedokumentation tilsendt fysisk. De undgår altså e-Boks.

Det skriver Sundhedsministeriet på Twitter.

- Snart vil færdigvaccinerede danskere, der er fritaget for digital post, få tilsendt deres vaccinationsdokumentation direkte med posten, skriver ministeriet.

Der etableres desuden en telefonlinje, hvor borgere kan få mulighed for at bestille et printet vaccinationspas, når de er færdigvaccineret.

Ministeriet oplyser i samme ombæring, at det arbejder på at finde en løsning, der gør, at borgere kan bestille fysisk dokumentation for, at de har fået en negativ PCR-test.

- Alle borgere skal samtidig have en let og ubureaukratisk adgang til at dokumentere deres negative test, skriver det.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.