Barslagsmål giver værtshusforbud

Tre mænd har fået bøde og udelukkelse for at komme på et værtshus i Esbjerg V, efter de kom op at slås natten til søndag.

2 år må tre mænd vente, før de kan sætte deres ben på det samme værtshus, som de besøgte natten til søndag. Tre lokale esbjergensere på 38, 43 og 50 kom op at slås og har fået bøder for overtrædelse af restaurationsloven.

- Manden på 43 bar også en kniv på sig med en bladlængde på 15 centimeter, så han er også blevet sigtet for overtrædelse af våbenloven, siger vagthavende hos Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Kniven blev dog ikke taget i brug under slagsmålet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.