TV der bevæger dig

Bombetruslen var skræmmende og uhyggelig

Alle på Urbanskolen blev evakueret, da en bombetrussel blev indtelefoneret. En skræmmende oplevelse for flere elever.

00:26

Mille Rosendahl Venegaard fra 5.C synes, at bombetruslen var skræmmende og uhyggelig.

Mille Rosendahl Venegaard fra 5.C synes, at bombetruslen var skræmmende og uhyggelig. Foto: Bárður Michaelsen, TV SYD

1 af 2

En af de elever der blev evakueret torsdag eftermiddag er Mille Rosendahl Venegaard fra 5.C på Urbanskolen i Esbjerg.

- Det var meget skræmmende og uhyggeligt, for vi vidste ikke hvad der foregik, fortæller Mille Rosendahl Venegaard til TV SYD.

Det var skolelederen, der gav eleverne beskeden, om at de skulle evakueres.

Eleverne blev i første omgang evakueret til skolens boldbane.

- Det var ikke særlig rart, at stå der. For vi vidste jo ikke, hvad der foregik, fortsatte Mille Rosendahl Venegaard.

Den første bygning på Urbanskolen er afsøgt af sprængstofhunde. Uden resultat. Politiet og forsvarets ammunitionsryddere fortsætter arbejdet.