TV der bevæger dig

Borgmester om Nordsøaftale: Jeg får helt kuldegysninger

Det var en glad Johnny Søtrup (V), der læste finansministerens tweet om, at der var indgået en ny Nordsø-aftale.

00:25

Det var en glad borgmester, der onsdag aften fik meldingen om, at Nordsøaftalen er på plads.

- Skal vi ikke knække halsen på en flaske – det her er jo noget, man bør fejre, udbryder Esbjergs borgmester, Johnny Søtrup (V), til TV SYD.

Læs også Overblik: Det indeholder den nye Nordsø-aftale

Han læser den længeventede nyhed om, at der nu endelige er landet en aftale om Nordsøens fremtid, højt fra finansministerens Twitter-profil.

- Jeg får altså helt kuldegysninger bare ved at se det her. 

Læs også Nordsøaftalen i hus: Tusindvis af nye jobs på vej

Aftalen har været længe undervejs, og det har været svært at vente med udsigten til mange tusinde nye arbejdspladser.

- Der falder et åg af skuldrene. Det betyder jo tusindvis af nye jobs her i Esbjerg. Det strækker sig jo ikke bare et år frem i tiden – det strækker sig til de næste 10, 20, 30 år. Jeg kan ikke forestille mig nogle nyheder, der kan gøre mig mere glad i øjeblikket, siger Johnny Søtrup til TV SYD.