Brand på Kjærgård Landbrugsskole

Ingen mennesker eller dyr er kommet til skade under branden. Men der er formentlig omfattende skader, siger vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands politi.

Klokken 14.43 i eftermiddag modtog politiet en anmeldelse om brand på Kjærgård Landbrugsskole i Bramming.

- Den ene længe ved kontoret brændte. Branden er gået gennem taget. Så der er formentlig omfattende skader, siger Henrik Sønderskov, vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands politi, til TV SYD.

Ingen mennesker eller dyr kom til skade ved branden.

Det er endnu uvist, hvad branden skyldes.

Branden er slukket.