TV der bevæger dig

Mand på hospitalet med formodede skudsår

En mand er søndag aften blevet indlagt på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Mandens kvæstelser skyldes formentlig skudsår, oplyser politiet.

Politiet har foreløbig kun få oplysninger i sagen. Foto: Kim Haugaard, Scanpix Denmark.

Manden er søndag blevet indlagt med kvæstelser, som politiet i første omgang formoder er skudsår. Manden er blevet opereret, og der er ingen oplysninger om hans tilstand.

Manden blev indbragt til Sydvestjysk Sygehus klokken 21.44.

Der er ingen oplysninger om mandens alder, eller om der er anholdte i sagen, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- Vi skriver ud på Twitter, når vi har nyt i sagen, fortæller Helle Lundberg fra kommunikationsafdelingen ved Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.