Politiet: Seks spritbilister taget i nat er seks for mange

Hele seks spritbilister blev natten til fredag taget på hjul af patruljer fra Syd- og Sønderjyllands Politi - og det uden særlige razziaer.

I Aabenraa, Haderslev, Vejen, Esbjerg og Varde spottede patruljerne i nattens løb seks bilister med for meget alkohol i blodet.

Hele to spritbilister gik i fælden i Vejen - og i Esbjerg var en bilists promille så høj, at kørekortet på stedet blev administrativt inddraget. 

- Seks berusede bilister på en nat er mange - og selvfølgelig seks for mange. Vores folk var ikke på særlig jagt efter spritbilister - men brugte blot deres erfaring og fornemmelse for, hvornår folk har fået for meget at drikke til at køre bil., siger vagtchef Erik Lindholt, Syd- og Sønderjyllands Polioti, fredag morgen til TV SYD.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.