Venstre i kovending: Vil stoppe farce om trold

Alt tyder på, at Trolden Anker nu kan få lov til at blive siddende. Venstre har sendt sagen fra et ekstraordinært udvalgsmøde i byrådet, hvor den kan stemmes igennem med det sædvanlige flertal. Modstander raser.

Den ser venlig og hyggelig ud, men Trolden Anker har virkelig formået at sætte lus i skindpelsen på Fanø. 

Anker skulle egentlig have været fjernet inden nu på mandag den 15. marts. Det besluttede et enigt ENT-udvalg i december. Udvalget mente, at planloven ikke var overholdt. Nu siger datoen den 12. marts, og Anker står der endnu. 

quote

Vi må konstatere, at formanden for udvalget (Christian Lorenzen, red.) ikke har sørget for at iværksætte flytningen af den.

Erik Nørreby, Venstre

- Vi må konstatere, at formanden for udvalget (Christian Lorenzen, red.) ikke har sørget for at iværksætte flytningen af den. Tværtimod er den ellers lille sag nu blevet endnu mere rodet og forvirrende. Vi har så sent som i går aftes, ja endda her til formiddag fået nye oplysninger i sagen, der bare til det her møde fylder over 100 A4-ark, siger Erik Nørreby, Venstre.

Viceborgmester Erik Nørreby, Venstre, vil have en afslutning på den langvarige pinlige sag.
Viceborgmester Erik Nørreby, Venstre, vil have en afslutning på den langvarige pinlige sag.
Foto: Finn Grahndin

- En rodebutik 

Han kalder sagen "pinlig" og "en rodebutik", der har været skadelig for Fanøs omdømme. 

For at gøre en ende på sagen, forsøgte Venstre på udvalgsmødet at forslå følgende: Kommunen fremsætter en ny lokalplan for området. Så kan alle borgere sige deres mening og blive hørt i den lokalplanshøring, der så vil medfølge. Byrådet vil derefter senere kunne tage stilling til, om Trolden Anker kan blive stående. 

- Men det forslag blev stemt ned af konservative, SF og Fanø Lokalliste. Så vi to medlemmer af Venstre begærede sagen i byrådet, fortæller Erik Nørreby. 

quote

Det er opsigtsvækkende at se, at Venstre har vendt på en tallerken.

Christian Lorenzen, Det konservative Folkeparti

Ny lokalplan på vej 

Her har Venstre sammen med sine samarbejdspartnere et 6-5 flertal og kan dermed stemme forslaget om en ny lokalplan igennem. Det kan komme på byrådsmødet allerede mandag som et tillægspunkt på dagsordenen. 

Sagen har skabet en endnu dybere kløft mellem de to borgerlige parter. Formanden for ENT-udvalget Christian Lorenzen, Det konservative Folkeparti, siger: 

- Det er opsigtsvækkende at se, at Venstre har vendt på en tallerken i forhold til det, de selv var med til at beslutte den 15. december sidste år. Jeg synes, partiet på den måde stikker blår i øjnene  på offentligheden. Nu vil Venstre lovliggøre det ulovlige. 

Christian Lorenzen, Det konservative Folkeparti, langer ud efter Venstre for at løbe fra deres egen tidligere beslutning.
Christian Lorenzen, Det konservative Folkeparti, langer ud efter Venstre for at løbe fra deres egen tidligere beslutning.
Foto: Finn Grahndin, TV SYD

En meget principiel sag 

Christian Lorenzen er dog enig med sin politiske modstander i at kalde sagen for "lille" og "pinlig". Men han er pikeret over, at sagen nu tager den her drejning med udsigten til, at lokalplanen efter stor sandsynlighed bliver stemt igennem byrådet med et 6-5 flertal. Mod ham.  

- Det er nok en lille men også en meget principiel sag. Det her begynder i forhold til borgerne at ligne et flertalsdiktatur, siger han. 

Kunstneren Thomas Dambo har lavet trolde af genbrugstræ rundt omkring i hele verdenen. På Fanø har Anker levet en omtumlet tilværelse helt fra begyndelsen. Den skulle have stået ét sted - og man var i gang med at opføre den - da Danmarks Naturfredningsforening advarede om, at den ville protestere over dens placering. 

Trolden Anker skulle være taget ned inden den 15. marts. Den sidder der endnu.
Trolden Anker skulle være taget ned inden den 15. marts. Den sidder der endnu.

Dyr flytning

Anker blev herefter lynhurtigt omdirigeret til dens nuværende placering. Men her blev naboen landmand Jens Madsen irriteret over, at folk, der ville se Anker, gik hen over hans jord. Jens Madsen klagede via hans advokat til kommunen. ENT-udvalget besluttede herefter enstemmigt, at trolden skulle flyttes. 

Kunstneren Thomas Dambo, der har rettighederne til trolden. Det er dermed ham, der skal flytte trolden og samtidig har mulighed for at sige nej til en anden mulig placering. Han kræver 124.300 kr. for at flytte den. 

Direktør-farvel til Fanø

Siden hen er debatten og beskyldningerne mellem tilhængere og modstandere blev stadig mere heftig. Men Trolden Anker sidder stadig og kigger ud over den nordlige del af vadehavsøen. Den tekniske direktør i Fanø Kommune, Lars Bak, er ikke blevet siddende. Han har valgt at opsige sin stilling. Han nåede kun at sidde på sin post i 15 måneder.