Lokalsamfund lever i frygt: - Vi er ikke døde af sult, men det er trist for vores selvforståelse

Mange købmænd frygter, at krisens konsekvens bliver, at de må lukke. En frygt som købmanden i mange tilfælde deler med hele den landsby, han er købmand i.

Købmanden i Andst var byens centrum. Det var her, man mødtes. Det var her, man handlede, her man skrev sig op til høstfest og meldte sig til byfest, og på solskinsrige lørdage var det hos købmanden, man købte en øl og drak den ude foran.

quote

Det ville betyde alt, for det er et fællesskab for hele byen, og uden kan det godt blive en død by

Ulla Jepsen, dagplejer, Andst

I mere end 30 år havde købmanden ligget i Andst mellem Kolding og Vejen, men 1. januar 2021 kunne det ikke løbe rundt længere.

Nu står tomme lokaler tilbage, og tiden med lukkede døre har sat sine spor.

En tom købmandsbutik i Andst. Engang var det samlingsstedet for byens borgere, som savner deres købmand og snakken over køledisken uhyre meget.
En tom købmandsbutik i Andst. Engang var det samlingsstedet for byens borgere, som savner deres købmand og snakken over køledisken uhyre meget.
Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

- Den er ikke køn. Det er den godt nok ikke, siger Bent Jørgensen, som er talsmand for købmandsgruppen i Andst. En gruppe borgere der har sat sig for at skaffe en ny købmand til byen.

- Vi er ikke døde af sult, men uden købmanden er det trist for vores selvforståelse, siger Bent Jørgensen og pointerer, at det største tab for byens 800 borgere er, at de nu mangler et sted at snakke sammen hen over køledisken.

En død by

Netop selvforståelsen, mener dagplejer i Andst Ulla Jepsen også, har lidt et knæk, da byens købmand lukkede.

- Det er et kæmpe savn. Vi mangler virkelig en købmand. Det ville betyde alt, for det er et fællesskab for hele byen, og uden kan det godt blive en død by, siger hun og bliver bakket op af kollega Louise Bjerge.

- Vi mangler rigtig meget en købmand i hverdagen. Det er det sociale og samlingspunktet, for man får ikke snakket med dem, som man ikke lige ser til hverdag.

quote

Alt det, vi skal udvikle butikken for, går til noget så kedeligt som strøm

Brian Bjerregaard, købmand hos Min Købmand i Agerbæk

Ud over et sted at kunne tale om løst og fast med naboen så frygter Bent Jørgensen også, at en by uden en købmand vil være mindre attraktiv i fremtiden.

- Hvis ikke vi får en ny butik op at køre, får vi svært ved at tiltrække nye borgere og særligt unge borgere, som skal være med til at holde liv i byen, siger han.

Ikke råd til udvikling

Længere vestpå i Agerbæk er der stadig en købmand tilbage i byen, der huser cirka 1.200 indbyggere.

Men heller ikke her er det nemt at drive dagligvarehandel. Stigende energipriser og høj inflation gør fremtiden usikker.

Brian Bjerregaard, som er købmand hos Min Købmand i Agerbæk, fortæller, at elregningen i august sidste år var 30.000 kroner, mens den i samme måned i år var 150.000 kroner.
Brian Bjerregaard, som er købmand hos Min Købmand i Agerbæk, fortæller, at elregningen i august sidste år var 30.000 kroner, mens den i samme måned i år var 150.000 kroner.
Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

Hos Min Købmand i Agerbæk ved Varde betyder de høje priser på el, at de én måned havde en elregning, der var syvdoblet i forhold til samme måned sidste år.

- Alt det, vi skal udvikle butikken for, går til noget så kedeligt som strøm. Det er ganske forfærdeligt for mig som købmand, som gerne vil tjene nogle penge, så jeg kan udvikle min butik, siger købmand Brian Bjerregaard.

Hvad betyder den lokale købmand?

Borgere i Agerbæk fortæller om deres lokalekøbmand.

Svenning Nielsen

Svenning Nielsen

Svenning Nielsen, pensionist, Agerbæk:

Det, jeg kan få af dagligvarer her i butikken, det køber jeg her. Min kone arbejder i Esbjerg, så der køber hun engang imellem nogle ting, inden hun kører hjem. Det er en supergod ting, at vi har en velassorteret butik i nærheden i byen. Jeg tror, det betyder det hele for Agerbæk og oplandet også, for der er færre og færre butikker. Selv vores bager lukker lige om lidt. Det er jo en katastrofe. Hvis købmanden lukker, vil en hel del indbyggere blive frustrerede, for så skal de ud at køre for at handle.

Borgere i Agerbæk fortæller om deres lokalekøbmand.

Ida Kristensen

Ida Kristensen

Ida Kristensen, førtidspensionist, Agerbæk:

Det er en dejlig købmand, vi har her. God betjening og god service. Jeg tror, det betyder rigtig meget for byen, så man ikke skal køre langt hver gang, man skal bruge lidt. Uden købmanden ville der blive meget tomt her i Agerbæk, så det ville da være synd.

Borgere i Agerbæk fortæller om deres lokalekøbmand.

Rikke Hviid

Rikke Hviid

Rikke Hviid, mægler, Tjæreborg:

Det er meget vigtigt at handle lokalt. Det er vigtigt for lokalsamfundet, at der er noget herude, også for tilflyttere og udvikling af byen. Uden købmanden ville det på ingen måde være lige så attraktivt at flytte hertil. Det samme med skole, institutioner, foreninger og klubber. Jeg synes, det er vigtigt, at man appellerer til at bruge de små lokalsamfund, og de gør, hvad der er bedst for også at holde priserne lidt i skak, så vi andre har råd til at være her og handle.

Borgere i Agerbæk fortæller om deres lokalekøbmand.

Lise Jensen

Lise Jensen

Lise Jensen, pensionist, Agerbæk:

Det er meget vigtigt, at vi har en købmand i byen, for ellers skulle vi køre til Grindsted eller Starup. Hvis man ikke kører bil mere, så er det svært at skulle ud af byen for at handle. Det er også dyrt, hvis man skal køre langt for at handle hver gang. Jeg synes, det er synd, hvis små byer skal undvære sine butikker, for der er mange ældre mennesker, der ikke kan komme ud.

Borgere i Agerbæk fortæller om deres lokalekøbmand.

Kristina Brink

Kristina Brink

Kristina Brink, kontorassistent, Årre:

Det er vigtigt, at vi støtter de lokale i Agerbæk, så vi bliver ved med at have de muligheder for at handle. Den lokale købmand betyder meget, for når vi har den, så har vi også skoler, for det hænger som regel sammen.

Kunderne i Agerbæk og omegn er heldigvis gode til at støtte deres lokale købmand, mener Brian Bjerregaard, så det er slet ikke der, udfordringen ligger.

- Vores opgave er at omstille os selv og vores butik, sådan at vi sælger det, som kunderne nu kommer til at efterspørge det næste stykke tid, hvor der er færre penge mellem hænderne.

Planer for en ny købmand

Tilbage i Andst har en gruppe borgere lagt planer for en ny butik. Planen er, at byen skal eje butikken, men den skal lejes ud til en købmand, der vil drive den.

På grund af de nuværende priser er planerne om en ny købmand dog sat på pause.

- Det er jo træls, men jeg har det bedre med, at vi lægger det i bero nu fremfor, at vi går videre og lukker øjnene for fakta og får bygget en butik, som ingen har råd til at leje, siger Bent Jørgensen.

Trods modgang er én ting sikkert: De giver ikke op i Andst.

- Når priserne igen stabiliserer sig, får vi bygget den nye butik, og så finder vi verdens bedste købmand til at leje den. Og så er vi godt på vej her i Andst.