Borgergruppe: Selvom vi ikke bliver syge af forureningen, skal den stadig fjernes

​​​​​​​Sundhedsundersøgelse i Grindsted vækker glæde hos borgerne, der havde frygtet meget værre.

Man bliver ikke mere syg af at bo i Grindsted end i for eksempel Tønder eller andre sammenlignelige byer.

Det slår en ny sundhedsundersøgelse fra Region Syddanmark fast. Og det både glæder og overrasker Susanne Mathiesen, der er en del af borgergruppen “Ryd op efter Grindstedværket”, som i sin tid ønskede at få sygdomsbilledet i byen kortlagt.

quote

Vi kan ikke være bekendt at lade alt det lort ligge. For selvom vi ikke bliver syge af det, ligger det der stadig til gene for miljøet.

Susanne Mathiesen, borgergruppen “Ryd op efter Grindstedværket”

- Overordnet set er jeg rigtig glad og synes, det er et fantastisk smukt resultat for borgerne i Grindsted, siger hun til TV SYD og indrømmer samtidig, at hun er overrasket over rapportens konklusion. 

- Det er jeg, fordi jeg har boet i Grindsted hele mit liv og har hørt disse historier om sygdomme. Jeg indrømmer, at jeg havde frygtet, at resultatet af sygdomsundersøgelsen kunne have været helt anderledes, end det heldigvis er blevet, siger hun.

“Ikke være bekendt at lade lortet ligge”

Generationsforureningen i Grindsted stammer helt tilbage fra 1920’erne og er fortsat helt frem til 70’erne af Danisco.

Siden 1983 er der lavet 95 rapporter om forureningen i byen, og der er stadig ikke fjernet et eneste gram forurening. Eksempelvis strømmer der mere end 200 kg vinylklorid ud i Grindsted Å hvert år.

- Vi har hele tiden råbt højt om, at der fortsat er et behov for at få ryddet op. For vi kan ikke være bekendt at lade alt det lort ligge. For selvom vi ikke bliver syge af det, ligger det der stadig til gene for miljøet, mener Susanne Mathiesen.

Regningen for at rydde op efter forureningen kan ikke sendes til Danisco, der ejede Grindstedværket, for princippet om, ”at forureneren selv betaler”, blev først indført som en del af Jordforureningsloven fra 1999.

Grafik: Lasse Lund hansen
Grafik: Lasse Lund hansen

Eksperter skal høres

I regionshuset i Vejle glæder regionsformand Stephanie Lose (V) sig også over rapportens konklusion. Sygdomme som eksempelvis prostatakræft, som der er lidt flere af i Grindsted end i sammenlignelige byer, er ikke nok til, at man sætter en undersøgelse i gang af, om de skyldes grindstedforureningen.

- Vi kommer ikke til at sætte gang i den fase to, som vi havde planlagt, hvis rapporten havde vist et øget sygdomsbillede i Grindsted. Det giver denne rapport ikke anledning til, mener regionsformanden. 

Samtidig er det er heller ikke sådan, at regionen gemmer rapporten væk i skuffen og ikke gør noget som helst.

- Nu vil vi gerne gå i dialog og blive klogere. Vi vil snakke med både borgere og kommuner og eksperter, der ved noget om miljømedicin, og høre hvad de tænker om rapporten, fortæller hun.

I alt indgår sundhedsdata fra 606.269 borgere i undersøgelsen, som Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet har udført for Region Syddanmark.

Tidslinje over forureningen i Grindsted

1924

Grindstedværket grundlægges. Der produceres organiske kemikalier, senere også vitaminpiller og lægemidler. Frem til 1960 ledes urenset spildevand via en åben afløbsgrøft fra fabrikken til Grindsted Å.

1934

I en banegrav lige uden for fabriksgrunden deponeres restprodukter i form af faste stoffer på det 8.000 m² store areal. Deponeringen stopper først i 1962.

1939

Danisco overtager Grindstedværket.

1944

Grindsted Vandværk har formodning om, at drikkevandet forurenes på grund af afløbet fra Grindstedværket.

1946

Sportsfiskerne klager over forureningen af vandet i Grindsted Å som følge af afløbet fra Grindstedværket, og at fisk fanget i åen har en gennemtrængende lugt og afsmag. Undersøgelser viser, at forureningen kan spores til den nedre del af Varde Å og Ho Bugt.

1955

Nordens største friluftsbad med 10.000 kubikmeter vand, som primært kom fra Grindsted Å, må lukke på grund af dårlig vandkvalitet.

1956

Lugten af spildevand hænger så tungt over Grindsted by, at Grindstedværket må se sig om efter et nyt sted at deponere spildevandet. Valget falder på Kærgård Klitplantage.

1962

Cirka 80.000 tons flydende og fast affald deponeres på byens losseplads syd for Grindsted Å frem til 1975.

1968

Grindsted Å tilføres cirka 550 kilo kviksølv om året.

1971

Grindsted Engsø anlægges som en rensningsforanstaltning af fabrikkens spildevand, inden det når Grindsted Å.

1980

Grindstedværket skifter navn til Grindsted Products.

1990

DTU begynder at udføre en række forskningsprojekter på Grindsted gamle losseplads. Det konkluderes, at forureningen vil resultere i udsivning af kemikalier til grundvandet i århundreder frem i tiden.

2006

Analyser over en treårig periode af det terrænnære grundvand i byen viser en tydelig påvirkning af kemikalier.

2007

Region Syddanmark overtager forureningen i Grindsted fra Ribe Amt ved regionens oprettelse. 

2008

Region Syddanmark begynder i samarbejde med Miljøministeriet at oprense forureningen i Kærgård Klitplantage og fjerner ca. 7.500 tons giftigt sand, slam og træ over de næste mange år.

2010

En undersøgelse af banegravsdepotet viser, at det er sundhedsskadeligt at komme i kontakt med jorden, og at der sker en afdampning af klorerede opløsningsmidler.

2011

Danisco overtages af amerikanske DuPont.

2012

Region Syddanmark beslutter at lægge rent sand og jord på banegravsdepotet og efterfølgende plante det til med tornede buske, så ingen uforvarende kommer i kontakt med forureningen.

2018

Region Syddanmark afsætter 900.000 kr. til at afdække sundhedsrisikoen ved at bo i Grindsted. Sundhedsundersøgelsen skal vise, om folk i Grindsted lider mere af bestemte sygdomme end andre borgere i sammenlignelige samfund.

2019

Region Syddanmark har afsat ti mio. kr. til at undersøge og begrænse forureningen i Grindsted Å. Samtidig er der afsat 200.000 kroner til at undersøge, om dampe fra forureningen af grundvandet trænger ind i kældre i Grindsted By.

2020

Region Syddanmarks omfattende registerbaserede sundhedsundersøgelse viser, at der generelt ikke er en øget sygdomsforekomst i byen. Der er dog en række udsving i forhold til de 12 byer, sygdomsbilledet i Grindsted sammenlignes med. 

(Kilde: Region Syddanmark og Wikipedia)