Ørn var en and

En stor fugl skabte togkaos, den den ramte køreledningerne ved Lillebæltsbroen. Det gav store forsinkelser.

Søndag var togtrafikken ved Lillebælt lammet. En ørn var fløjet ind i en køreledning, som blev revet ned - troede Banedanmark.

Men ørnen viste sig at være en and - det var nemlig en musvåge, viste det sig.

Da billederne kom hjem på hovedkontoret, kunne en fuglekyndig banemand konstatere, at billedet af den grillede rovfugl ikke viste en ørn, men en musvåge.

Ørne er meget sjældne, men musvågen er derimod en meget almindelig rovfugl. Musvågen er i familie med ørne, men den er kun halvt så stor.

Det ikke er usædvanligt, at fugle flyver ind i ledningerne, oplyser Banedanmark.