Politiet frygter flere væbnede opgør efter drab

Beslutningen om at indføre visitations-zonen skyldes, at politiet frygter flere væbnede opgør.

Vurderingen bygger bl.a. på, at der i går skete et drab på en 24-årig mand i Korskærparken i Fredericia.

Det fremgår af begrundelsen for udstedelsen af visitationszonen, at Sydøstjyllands Politi vurderer, at drabet udspringer af et modsætningsforhold mellem nogle afgrænsede persongrupper i Fredericia.

Den afdøde er en del af en gruppe af unge mænd med anden etnisk oprindelse, der er bosiddende i Korskærparken.

Drabet i Korskærparken og igangværende konflikter betyder, at politiet vurderer, at der er risiko for yderligere alvorlige voldelige opgør i områderne. 

Der er risiko for, at der besiddes eller bæres våben i de to områder med henblik på at foretage strafbare handlinger, som indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd, skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelse om visitations-zonerne.

Visitationszonerne skal således bl.a. forebygge eventuelle alvorlige reaktioner mod og/eller fra personer i grupperinger i Fredericia, hvor der aktuelt består et modsætningsforhold i mellem. 

Visitationszonerne et forebyggende sigte, idet de skal forebygge fare for personers liv og helbred og indebærer, at politiet kan foretage stikprøvevis visitation af personer samt genstande og køretøjer, som de pågældende er i besiddelse af.

Tirsdag formiddag var politiet igen på tryghedsskabende mission i Korskærparken.
Tirsdag formiddag var politiet igen på tryghedsskabende mission i Korskærparken.
Foto: Ole Møller, TV SYD