TV der bevæger dig

DF: Nyuddannede betjente skal øremærkes til grænsebevogtning

For at undgå at flere politikredse skal udlåne betjente til grænsebevogtning foreslår partiet nu, at flere nyuddannede permanent sendes til tjeneste i grænseregionen.

Dansk Folkeparti vil have flere betjente til grænsen. Foto: Jørgen Guldberg

Dansk Folkeparti vil have flere betjente til grænsen. Foto: Jørgen Guldberg

1 af 2

Manglen på betjente og diskussionen for eller imod en permanent grænsekontrol får nu Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod Poulsen til at foreslå, at der skal gælde særlige normeringer af betjente til de områder, hvor der er grænsekontrol.

Mens socialdemokraterne og flere af de lokale borgmestrer er imod, at der bliver brugt så mange politiressourcer på grænsekontrol, så vil Dansk Folkeparti gøre den permanent, og derfor mener partiet, at der skal sendes flere nye betjente til bl.a. Sønderjylland.

- Skal vi have en permanent grænsekontrol og det synes jeg vi skal, så ville det være helt naturligt, at når vi uddanner så mange nye betjente, at vi øremærker nogle stillinger til Syd- og Sønderjylland, fordi det er en grænsepolitikreds.

Læs også Uenighed: Hvordan løser Danmark den akutte mangel på politibetjente?

 

Så slipper vi for at låne betjente fra Fyn og Nordjylland, og får dermed helt naturligt flere betjente i grænseområdet , siger Peter Kofod Poulsen til TV SYD.

Så slipper vi for at låne betjente fra Fyn og Nordjylland, og får dermed helt naturligt flere betjente i grænseområdet

Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti

Aabenraas borgmester Thomas Andresen (V) er dog ikke begejstret for forslaget, selvom det kan være med til at skabe flere arbejdspladser til Aabenraa Kommune.

- Holdt oppe imod hvor mange arbejdspladser vi risikerer at miste ved at have permanent grænsekontrol, så vil jeg hellere undvære de statslige arbejdspladser og så bibeholde de åbne grænser, siger Thomas Andresen til TV SYD.

Forslaget kommer  i forlængelse af, at socialdemokraterne vil sende flere hjemmeværnsfolk til grænsen for at aflaste politiet. Men her holder Dansk Folkeparti altså fast i, at de ikke ønsker at svække den politimæssige indsats ved grænsen.