TV der bevæger dig

Dansk-tyske byskilte skal i byrådet igen

Haderslevs borgmester vil igen forsøge at få "Hadersleben" på de lokale byskilte, men emnet er følsomt.

Tyske bynavn vækker igen debat.

Borgmester H.P. Geil, (V), mener, at tiden er moden til at få dansk-tyske byskilte, som Europarådet har anbefalet. Foto: Lucas Mæng, TV SYD

1 af 2

For fem år siden satte Haderslevs borgmester H.P. Geil, (V), gang i en hed debat. Han fik sat et tosproget byskilt op, hvilket delte vandene i den sønderjyske kommune.

Hvis der ikke er et flertal denne gang, så er sagen død.

H.P. Geil, (V), borgmester i Haderslev.

Skiltet provokerede nogen til begå hærværk og grave skiltet op. Og Geil kunne ikke få et flertal i byrådet til at sætte dansk-tyske skilte på dagsordenen. Men til april forsøger borgmesteren igen.

- Jeg synes godt, vi kan vise den respekt overfor det tyske mindretal. Men holdningerne i byrådet er nok delte, ligesom i resten af befolkningen. Jeg tror, der vil være et lille flertal. Hvis der ikke er et flertal denne gang, så er sagen død, siger H.P. Geil. 

Ligner et flertal

TV SYDs rundringning til byrådsmedlemmer tyder på et smalt flertal for, at der både kan stå Haderslev og Hadersleben på byskiltene. Men flere medlemmer har endnu ikke besluttet sig, og blandt andre det konservative byrådsmedlem Kjeld Thrane er lodret imod. 

Man skal passe lidt på, for der er rigtigt stærke følelser i det her. 

Kjeld Thrane, Kons., byrådsmedlem i Haderslev. 

- Jeg vil stemme nej tak, for jeg synes ikke, det giver nogen mening, og jeg har heller ikke hørt nogen efterspørgsel. Vi har et fint samarbejde med det tyske mindretal i Haderslev, man skal passe lidt på, for der er rigtigt stærke følelser i det her, siger Kjeld Thrane.  

Spørgsmål i Folketinget

Debatten er også nået til Christiansborg, hvor folketingsmedlem Morten Messerschmidt (DF) onsdag stillede spørgsmål til kulturminister Joy Mogensen (S). Messerschmidt mener, at tysksprogede skilte ikke hører til i Danmark. 

Det er ellers kommunerne selv, der kan afgøre, hvad der skal stå på deres byskilte. Det gjorde Joy Mogensen opmærksom på. Men Morten Messerschmidt mener, at sagen er så vigtig, at også kulturministeren bør komme på banen. 

Læs også Sønderjyske borgmestre: Byskilte på tysk vil kun skabe splid

Mest sete på tvsyd.dk