"Det at gøre kynisk, grov eller brutal; tiltagende præg af kynisme eller brutalitet". 

Sådan lyder definitionen, når man slår op under ordet 'forråelse' i ordbogen. 

Ordet er de senere år blevet det foretrukne begreb til at forklare, hvad der sker på en arbejdsplads, når irritation, mistro og fjendtlighed bliver hverdag.

Netop de udtryk for forråelse blev optaget på bostedet Odinsgård i Vojens og vist i bedste sendetid på TV2 i dokumentaren "Operation X - Nødråb i Natten."

Og når forråelsen bliver så voldsom, at den kan filmes, så har problemerne stået på længe - i hvert fald, hvis man spørger Dorthe Birkmose, der er psykolog, forfatter, foredragsholder og en af de førerende eksperter netop inden for forråelse her til lands.

Hun understreger dog, at problemet med forråelse ikke kan isoleres til enkelte medarbejdere eller det enkelte bosted.

- Debatten bliver hurtigt uretfærdig i den her type sager, fordi der er nogle specifikke medarbejdere, som bliver filmet, hængt ud og endda fyret, men de er egentlig bare symptombærere på en kultur, der er blevet syg, siger Dorthe Birkmose og fortsætter:

- Man er også nødt til at se på, at der er mange mennesker omkring bostedet, som har svigtet i mange år, siden forråelsen har kunne nå at blive så enorm. Det sker ikke fra den ene dag til den anden.

Den samme konklusion er Haderslev Kommune i samarbejde med LEV Haderslev også nået frem til.

Denne tirsdag har de derfor inviteret lige præcis Dorthe Birkmose til at gøre dem og de pårørende til beboerne på Odinsgård klogere på, hvad forråelse er, hvad det skyldes og ikke mindst, hvad man kan gøre for at komme den til livs.

- Vi ved, at vores medarbejdere er pressede og stressede, og at det er med til at skabe den forråelse, vi ser på Odinsgård. Det har vi brug for en dybere indsigt i, så vi ikke alene kan få rettet op på problemerne, men forhåbentlig også forebygge lignende situationer i resten af vores organisation, siger Thomas Fredsted, der er næstformand i Social- og Handicapudvalget i Haderslev Kommune.

En af de pårørende, der har meldt sig til foredraget, er Lis Hansen. 

Hun er mor til Mathias og blev landskendt ved at medvirke i dokumentaren fra Operation X, hvor der med skjult mikrofon i Mathias' lejlighed på Odinsgård blev dokumenteret omfattende omsorgsvigt.

- Jeg har meldt mig til foredraget, fordi jeg synes, det lyder vildt spændende. Jeg er virkelig nysgerrig på at lære mere om, hvordan forråelse opstår, siger Lis Hansen. 

Hun understreger, at selvom hun ser det som et godt initiativ, at der nu kommer fokus på forråelse, så savner hun stadig, at Haderslev Kommune rent faktisk forbedrer forholdene på Odinsgård, som hun oplever kun er blevet værre, siden hun og sønnen medvirkede i Operation X.

Når gode mennesker handler ondt

Dorthe Birkmose var i 2013 med til at bryde tabuet om forråelse med sin bog ”Når gode mennesker handler ondt.”

En alvorlig bog, der sparkede gang i en nuanceret debat om, hvordan vi som mennesker kan ende med at handle ondt, når vi i virkeligheden ønsker at gøre godt.

- Der er ikke nogen mennesker, der går rundt og er rå og kolde og ligeglade. Men vi kan alle sammen stå i nogle fuldstændig umulige situationer, som vi ikke kan se os ud af, hvor der ingen hjælp er at få, og hvor vi ikke kan holde vores tanker og følelser ud, siger Dorthe Birkmose og fortsætter:

- I de tilfælde kan vi bruge forråelsen til at tænke mindre, føle mindre og bekymre os mindre. Man gør sig hård, man gør sig ligeglad, og så kan der blive så dejligt stille i ens hoved. Det er i virkeligheden det, som vi mennesker har gang i, når vi tyr til forråelsen.

Dorthe Birkmose understreger, at det er afgørende for at forstå forråelse, at man holder sig for øje, at forråelsen ikke i sig selv er problemet, men at den er et symptom på et psykisk slid. 

- Det er derfor det psykiske slid, som vi skal have fundet nogle løsninger på og allerhelst inden, at forråelsen bliver nødvendig, forklarer hun.

Ingen bærer skylden, men alle har ansvaret

I de 10 år, der er gået, siden hendes bog først udkom, er Dorthe Birkmose blevet klogere på både de komplekse mekanismer, som tillader forråelse at opstå – og på, hvad vi kan gøre for at undgå det.

Det har resulteret i en opdateret version af bogen, som har fået undertitlen ”Mulige løsninger på et vildt problem.”

Det er ifølge Dorthe Birkmose umuligt at svare kortfattet på, hvad der skal til for at få brudt med en forråelseskultur. 

Hun fortæller dog, at det første skridt er at indse, at ingen bærer skylden.

- Vi må forstå, at der er ikke nogen skurke, og at vi ikke når nogen vegne med at udskamme nogen. Så det bliver vi simpelthen nødt til at stoppe med, siger Dorthe Birkmose.

Dernæst er det vigtigt at forstå, at alle har en del af ansvaret. Og særligt vigtigt er det ifølge Dorthe Birkmose, at man tager ansvar for at få problemerne frem i lyset.

- De forråede kulturer kan kun fortsætte, fordi man ikke får taget det ansvar. Når man ved, der foregår noget, som ikke er i orden, så har man et gigantisk ansvar for at bringe det videre og sige det højt, ligesom man har et ansvar for at turde lytte til det, så man kan få det bragt frem i lyset, siger forklarer hun.