De fleste ejere af en landejendom på mellem 5 og 15 hektar venter højst sandsynlig en anelse utålmodigt på en besked fra Vurderingsstyrelsen i deres e-Boks i disse dage.
Mange ejere af små landejendomme risikerer at skulle betale meget mere i ejendomsskat fremover.
Det giver en masse bekymringer for os alle herude
I forbindelse med en stor udrulning af ejendomsvurderinger bliver flere landbrugsejendomme i den kommende tid omkategoriseret fra landbrugsejendom til ejerbolig.
Hørte om det på Facebook
Gitte Nielsson bor på en 7,7 hektar stor landejendom få kilometer fra Bevtoft og er en af dem, der ser ind i en stor stigning på ejendomsskatten.
Hun hørte først om det for halvanden uge siden via et opslag på Facebook.
Gitte Nielsson ved endnu ikke, hvad de konkrete omkostninger bliver, før beskeden fra Vurderingsstyrelsen er kommet. Hun tror dog, at hun og hendes mand kommer til at skulle betale et femcifret beløb ekstra om året i ejendomsskat.
- Nu skal vi have de konkrete tal på bordet, men det er da noget af en omkostning i de her tider, siger 64-årige Gitte Nielsson, som fortæller, at hun og manden skal have øget deres samlede indtjening, hvis stigningen bliver så stor, som de frygter.
- Rent økonomisk skal vi jo have nogle flere penge i kassen, hvis vi ser ind i nogle store stigninger, siger hun.
En bekymring hos Jens og naboerne
Længere nordpå hos Jens Thaysen ved Østbirk afventer man også beskeden fra Vurderingsstyrelsen.
Han fortæller, at han i dag betaler omkring 3000 kroner i ejendomsskat, og at han ligeledes kan se ind i en mangedobling af det beløb, hvis vurderingen af hans ejendom fører til en omkategorisering fra landejendom til ejerbolig.
Jens Thaysen arbejder som underviser i kvægproduktion ved Bygholm Landbrugsskole. På sin cirka 6 hektar store grund driver han et mindre landbrug med 15 kvæg. Noget som giver en årlig omsætning på cirka 500.000 til 700.000 kroner.
Han frygter, at de højere omkostninger for ejerne af landbrugsejendomme "vil tage livet ud af landdistrikterne", fordi mange bliver nødt til at sælge dele af deres grunde fra.
- Det giver en masse bekymringer for os alle herude. For det fylder jo meget, og man ligger jo og spekulerer på det. Jeg synes, at det er urimeligt, fortæller han.
Jens Thaysen tror ikke, at folk i fremtiden vil have mod på at købe en landejendom og starte et fritidslandbrug op, nu når udgifterne bliver endnu større.
- Hvorfor skal vi lave et samfund, hvor vi skal kapitalisere vores landbrugsjord. Hvorfor må private ikke eje 10-15 hektar?, spørger han.
Bibeholde gammel kategorisering
Omkategoriseringen af landejendommene er en del af en stor omlægning, hvor der introduceres et helt nyt ejendomsvurderingssystem. Det blev vedtaget i Folketinget i 2017, og i slutningen af marts besluttede man sig for at fremrykke kategoriseringen af visse ejendomme - blandt andet mindre landejendomme.
- Det er ikke noget, vi har sjusset os frem til over en nat. Der har ligget et meget stort forarbejde omkring det her. Det er en meget stor aftale, som er lavet bredt i Folketinget. Nu kommer den svære del, og det er hele implementeringsdelen, fortæller Anders Kronborg, der er skatteordfører for Socialdemokratiet, og fortsætter:
- Det er klart, at en ejendom på landet, hvor man har nogle vidder med en hest og så videre, er jo ikke en egentlig landbrugsejendom, som fører landbrugsdrift, hvor det er selve landbrugsdriften, der er hovederhvervet på ejendommen. Det er en bolig, og derfor skal den beskattes som en bolig.
Anders Kronborg forstår godt, at det for folk som eksempelvis Gitte Nielsson kan være voldsomt, at ens årlige omkostninger pludselig får et skub op.
- Vi ved godt, at det kan være indgribende på dem, der bor der, at de lige får en ekstra skattekuvert ind gennem brevsprækken i forhold til deres budget. Derfor har vi i aftalen også sagt, at mens man bor der, kan man vælge at bibeholde den gamle kategorisering, så det er den samme skat man betaler. Så er det først ved et salg, at den nye kategorisering træder i kraft, fortæller han.
Kan leve med 10.000
Tilbage ved Gitte Nielsson er der forståelse for, at man vil gøre det klart, hvad en ejendom bliver brugt til. Hun synes bare, at de stigninger, som man kan se ind i, kan blive for høje.
- Jeg kan godt leve med, at det er 10.000 kroner ekstra om året, men at vi ser ind i større stigninger - det er jo vanvid, så der burde være et loft. Jeg kan godt forstå, at de vil have tydeliggjort, hvad det bruges til, men at gøre det gennem skatten er meget forkert. Jeg synes, det er en dårlig idé.
