Læk af palmeolie fra tankvogn efter uheld skaber lang kø

Et uheld mellem en tankvogn og personbil på Sønderjyske Motorvej mellem Haderslev N og Christiansfeld har forårsaget et læk i tanken. Et enkelt spor i nordgående retning er åbent, men politiet forventer kø til langt ud på eftermiddagen.

Opdateret klokken 08:50 med info om, at begge sydgående spor samt et enkelt i nordgående retning er åbne. Desuden oplyser politiet, at der ingen tilskadekomne er efter uheldet. 

På Sønderjyske Motorvej er der lørdag morgen sket et færdselsuheld, der spærrede vejen i begge retninger.

- En lastvogn i nordgående retning kører ind i en personbil bagfra. Det giver et læk i den tank, som lastvognen har med sig, hvilket har skabt røgudvikling i lastbilen, siger vagtchef Ole Aamann, Syd- og Sønderjyllands Politi. 

Uheldet er sket på motorvejen i nordgående retning mellem Haderslev N og Christiansfeld. Begge spor i sydgående retning er kort efter klokken otte igen erklæret farbare, mens et spor nordgående retning er blevet åbnet. 

Politiet forventer, at andet spor i nordgående retning holdes lukket frem til klokken 15. Derfor er der store kødannelser mellem afkørsel 67, Haderslev N, og 66, Christiansfeld. 

Derfor opfordres bilister til at køre fra ved Haderslev N og på igen ved Christiansfeld.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser desuden, at der ikke er nogen tilskadekomne efter ulykken.   

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Tidligere på morgenen tweetede politiet følgende:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.