Hedensted overhaler Haderslev: Smitten stiger for tiende dag i træk

Smitten stiger fortsat i de hårdest ramte kommuner i landsdelen, som er Hedensted, Haderslev og Vejle.

For tiende dag i træk er antallet af smittetilfælde steget i Hedensted Kommune. Mandag er der registreret 49 nye smittede inden for de seneste syv dage, og det betyder, at der nu er 104,3 smittede per 100.000 indbyggere i kommunen.

Det viser tal fra Statens Serum Institut. 

Hedensted Kommune er den kommune i landsdelen, der har flest smittede. Haderslev Kommune følger trop med 52 nye smittetilfælde i løbet af de seneste syv dage og et incidenstal på 114,9 smittede per 100.000 indbyggere i kommunen.

I gårsdagens opgørelse fra Statens Serums Institut fremgik det, at Haderslev var den kommune med flest smittede i landsdelen, mens Hedensted indtog en andenplads.

I dag har de to kommuner byttet plads. 

På landsplan

Det seneste døgn er 772 personer i Danmark blevet testet positive for corona.

De 772 smittetilfælde er fundet blandt 59.822 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man bliver podet i svælget.

Andelen af positive test i forhold til det samlede antal foretagne prøver er 1,29 procent. Det er den højeste positivprocent i små to uger.

Sådan ser smitten ud i din kommune:

KommuneAntal smittedeSmittede per 100.000 indbyggereTestjusteret incidenstal
Fanø12940,86
Esbjerg8472,874,69
Varde1632,247,57
Billund1452,861,75
Vejle11395,891,97
Hedensted49104,397,28
Horsens5963,481,16
Fredericia2344,853,26
Kolding7681,776,67
Vejen3274,894,43
Haderslev5293,9114,92
Sønderborg283835,06
Aabenraa3559,953,21
Tønder616,218,78