Viktor har glædet sig vildt til vinterferien

12-årige Viktor Maigaard har selv været med til at samle penge ind til årets højdepunkt. En tre dages tur til Fyn sammen med vennerne fra ungdomsklubben i Hedensted.

For flere af de unge er det grænseoverskridende at være væk hjemmefra i flere dage, men lysten og behovet for at være sammen med ligesindede er alligevel stærkere.

Derfor var der også masser af glæde hos 12-årige Viktor Maigaard fra Løsning, da det lykkedes at samle mere end 14.000 kroner ind til deres fælles vinterferie.

23 unge psykisk handicappede fra Hedensted er på hyttetur for første gang. De har selv samlet penge ind til det.
Video: Ole Møller, TV SYD

- Jeg har glædet mig vildt meget til at hygge sammen med vennerne, siger Viktor Maigaard, til TV SYD.

quote

Jeg har glædet mig vildt meget til at hygge sammen med vennerne

Viktor Maigaard, Løsning

Viktor Maigaard er en af de 23 unge fra Hedensted Kommune, med et handicap eller som har særlige udfordringer, der har været afsted på vinterferie på Fyn.

Til daglig mødes de unge i det særlige klubtilbud Club Hub. Det er her, mange af dem har deres faste vennekreds.

- Det er sådan nogen, der er specielle ligesom mig, fortæller Viktor Maigaard, til TV SYD.

Pengene til ferieturen er samlet ind ved et stort tombola. Samtidig har en venlig anonym sponsor betalt for en del af opholdet på Fyn. 

På turen er der planlagt flere fester med masser af snacks.
På turen er der planlagt flere fester med masser af snacks.