TV der bevæger dig

20-årig kvinde fundet i god behold

Sydøstjyllands Politi fandt fredag morgen efter en storstilet eftersøgning en 20-årig kvinde, der kl. 02 i nat havde forladt Regionshospitalet i Horsens. Hun blev fundet i en trappeopgang.

Politi med hunde har natten til fredag ledt efter en forsvunden 20-årig kvinde i Horsens. Foto: Michael Nielsen, TV SYD

En stor politistyrke med hunde, hjemmeværnsfolk og en helikopter var natten igennem sat ind i eftersøgningen, der koncentrerede sig om et område mellen fjorden og Nørrestrand i Horsens.

Den 20-årige kvinde var patient på hospitalet, da hun forlod det i nat. Hun var indlagt til behandling for fysiske skavanker.

- Da hun i nat gik fra hospitalet var hun nedtrykt og vi frygter for hendes liv, hvorfor vi har et stort mandskab i gang med at lede efter hende, sagde vagtchef Flemming Lau, Sydøstjyllands Politi, fredag morgen til TV SYD, da han bad borgerne om hjælp til at finde kvinden.

Og det gav altså hurtig resultat, da kvinden blev fundet  i en opgang og nu er tilbage til behandling.