25 cyklister uden lys må bøde

Sydøstjyllands Politi har i løbet af de seneste to dage stoppet 25 cyklister uden lys. Ud over at det er farligt at færdes uden lys, kan de 25 cyklister se frem til en bøde på 700 kroner.

På landsplan er politiet i gang med kampagne, der tjekker cyklisternes optræden i trafikken.

Indsatsen mod cyklister koncentrerer sig om uvaner mod som manglende lys i lygtetændingstiden, kørsel frem mod rødt lys og kørsel på fortov og gågade, samt mod manglende korrekt anvendelse af cykellygter.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Fakta:

Ved en tilsvarende kontrol rettet mod cyklister og deres adfærd i uge 2 sidste år blev der konstateret 1.574 cyklistforseelser, hvoraf kan nævnes:

- 612 personer sigtet for forkert eller mangelfuld lygteføring

- 243 personer sigtet for fremkørsel mod rødt/gult lys

- 396 personer sigtet for kørsel på fortov/gangsti.