Så ruller bolden atter i superligaen

Efter landskampspausen står der atter superligafodbold på programmet i denne weekend. Allerede tidlig fredag aften møder AC Horsens på udebane Lyngby.

Lyngby ligger på en femteplads i superligaen og har været denne sæsons helt store positive overraskelse. AC Horsens indtager 7.-pladsen med to points afstand til Sønderjyske, der lige akkurat holder sig blandt de seks bedste.

- Lyngby er et klassehold, der har gjort det fremragende. I forhold til sidste sæson har de hentet en håndfuld profiler med masser af superligaerfaring, og det har klart gjort dem bedre som hold, siger Horsens-manager Bo Henriksen inden opgøret til klubbens hjemmeside.

Sønderjyske spiller hjemme søndag kl. 18 mod FC København, mens Esbjerg venter til mandag aften med at møde Silkleborg på udebane.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.